Carl Holst-sagen har blotlagt en skreden moral på direktionsgangene i Region Syddanmark, hvor mange måske har kigget den anden vej, da den tidligere regionsrådsformand begyndte at bruge en offentligt ansat medarbejder til sin personlige valgkamp. En intern konsulent-rapport har afsløret åbenlyse og skadelige konflikter mellem tidligere regionsdirektør Mikkel Hemmingsen og sundhedsdirektør Jens Elkjær. Og senest kunne Fyens Stiftstidende afsløre, at samme Jens Elkjær valgte at tysse en betændt sag om overbetaling af daværende sygehusdirektør Henrik Villadsen ned, selvom beviserne han blev præsenteret for var overvældende.
Nu står manden, der afslørede sin sygehusdirektør i at tage sig alt for godt betalt, frem.
Det var Michael Hansen, der som ledende overlæge på den medicinske afdeling på Sygehus Sønderjylland opdagede, at der var noget helt galt med de regninger, som regionens højt profilerede direktør Henrik Villadsen selv udskrev og godkendte. Og det var også Michael Hansen, der to år senere gik direkte til regionens revisionsfirma Deloitte, som efterfølgende kunne afsløre, at Henrik Villadsen havde taget omtrent 1,5 millioner kroner for meget for sine behandlinger i perioden fra 2007 til 2011.
Nu 67-årige Michael Hansen er ikke en type, der er bange for at sige sin mening.
Alligevel valgte han at bakke tilbage og holde mund, efter han oprindeligt havde forsøgt at få direktionen til at tage sagen alvorligt og præsenteret utvetydige beviser for, at Henrik Villadsen igennem en årrække havde haft hånden dybt nede i regionens lønkasse og taget sig alt for godt betalt for sit bijob på aftenambulatoriet.
Ifølge ham var beskeden fra ledelsen klar: For dit eget bedste skal du blande dig udenom.
Skreden moral
Vi møder Michael Hansen i hans danske hjem i Hundested, hvor han holder fri og passer haven, når han ikke arbejder på deltid som overlæge i Norge. Det danske sundhedsvæsen forlod han i 2013, men sagen om Henrik Villadsen - og ikke mindst direktionens behandling af den - kan stadig få ham op i det røde felt. Han mener, at sagen afslører en syg kultur på direktionsgangene i det syddanske sygehusvæsen, hvor man dækker over hinanden, uanset hvor grove sager man står overfor.- Det er kammerateri i yderste potens. Jens Elkjær har intet foretaget sig, og han har ikke vurderet noget som helst. Det er det rene fup. Jens Elkjær og Henrik Villadsen har jo siddet og er blevet enige, siger Michael Hansen med henvisning til, at der intet sker, efter at regionens sundhedsdirektør bliver bekendt med sagen.
I stedet tager Jens Elkjær sin egen og fejlagtige vurdering af, at regionen ikke vil kunne få pengene tilbage og lader sagen dø ud, mens Henrik Villadsen arbejder videre med at gennemtrumfe en omfattende ændring af sygehusstrukturen, som han er blevet placeret som frontfiguren for.
- Hvis jeg går ned og stjæler en kylling i et supermarked, så kommer politiet. Så kan jeg forklare dem nok så meget om, at jeg ikke havde nogen penge. Hvis jeg er sygehusdirektør og snupper halvanden millioner kroner på en sygehusafdeling, så sker der ikke noget som helst. Min moral hænger på, at det ikke kan være rigtigt, at man i dybeste forstand kan tage halvanden millioner kroner fra patientbehandlingen og putte i sin lomme til sit eget private forbrug, og det så ikke leder til nogen form for sanktion.
Chokket
Michael Hansen sidder i april 2011 med en regning fra Henrik Villadsen i hånden. Han er ledende overlæge for Medicinsk Afdeling på Sygehus Sønderjylland og er på den måde ansvarlig for den afdeling, som Henrik Villadsen har bijobbet i siden 2005. Men han har aldrig set en regning fra ham før. Henrik Villadsen har ikke længere sin daglige gang på direktionsgangene på sygehuset i Sønderjylland, efter at han fra årets start er rykket til direktionsgangene på Odense Universitetshospital. En kontordame har derfor spurgt Michael Hansen om, hvem der nu skal godkende udbetalingerne til Henrik Villadsen. Michael Hansen undrer sig over, at han ikke før er blevet bedt om at godkende regningerne. Men det er intet imod det chok, han får, da han sidder med regningen i hånden på sit kontor på sygehuset.
Henrik Villadsen har på fire dages bijobberi i marts 2011 tjent godt 74.000 kroner.
Michael Hansen logger sig ind i afdelingens datasystem og kigger på Henrik Villadsens årsløn for bijobbet på aftenambulatoriet, hvor han laver kardiologiske undersøgelser.
Han tænker, at der må være noget helt galt, da han ser, at Henrik Villadsen har tjent mere end en overlæges årsløn ved at arbejde nogle få dage om måneden. I 2010 tjener Villadsen 881.000 kroner på sit bijob.
Han taster videre på computeren og får bekræftet sin mistanke: Henrik Villadsens opgørelser hænger slet ikke sammen med de takster, man normalt tager for den ambulante behandling af patienterne.

En kilden sag
Alt tyder på, at Henrik Villadsen helt bevidst har snydt på vægten ved at skrue op for prisen. Michael Hansen tænker, at det kan ende med at blive en sag for politiet, men han ved også godt, at han skal være sikker i sin sag, før han går videre med den. Han er godt klar over, at Henrik Villadsen har været ført frem, som manden bag den nye sønderjyske sygehusstruktur og som manden, der skulle få den til at fungere. Hvis han nu bliver afsløret som bedrager, kan det ikke bare svække tilliden til ham som direktør. Det kan også svække tilliden til den nye sygehusstruktur.
Derfor vælger Michael Hansen i første omgang at godkende regningen. Et par dage efter går han op til lønkontoret og beder om alle bilag og Henrik Villadsens kontrakt.
En lille måned efter sidder han med papirerne foran sig, og bunken af regningen bekræfter mistanken. Henrik Villadsen har systematisk skruet prisen op for de behandlinger, han har udført på aftenambulatoriet. Han har brugt markant mindre tid på at lave undersøgelserne af patienterne, men har taget markant mere for behandlingerne end de 606 kroner pr. patient, som er beskrevet i hans kontrakt.
