Stranden i Sønder Aaby er et lille helle på Fyn. Man kommer til den ad en to kilometer lang grusvej fra Wedellsborgvej, og i august ligger den småstenede sandstrand mellem en lille indelukket del af Lillebælt med solen glimtende i vandets skælvinger og et hvælvende grønt - skov og majsmarker - og gult - høstmoden hvede og samlinger af blomstrende rejnfan - sommerlandskab.
En gang imellem kommer en bil kørende og parkerer med fronten mod vandet, mens enlige chauffører synker ned i forsædet med motoren slukket og nedrullede vinduer og lader hænderne glide gennem skægget, mens tankerne vandrer.
Det er det fynske landskab, når det på samme tid er stort under dramatiske guldalder-skyer og småt med en horisont, der aldrig for alvor bliver sluppet løs.
Stranden ligger i Husby Sogn. Et sogn som ifølge Danmarks Statistik i 2015 var Fyns med afstand fattigste sogn. Fattigt, men gribende kønt på den lavmælte fynske facon.
I 2010 var Husby Sogn ellers et af Fyns rigeste. Nummer 24 på den liste, hvor det i 2015 buldrede ned gennem rækkerne for at placere sig som nummer sjok på 234. pladsen.
I 2010 var den indkomst, som Danmarks Statistisk registrerer som den gennemsnitlige for de 335 beboere over 16 år, på 280.000 kroner om året. I 2015 var den pludselig langt mere end halveret. Husby er det eneste sogn på Fyn, hvor gennemsnitspersonindkomsten er faldet over 25 år.
Men med de blot 335 beboere også et sogn, hvor gennemsnittet er sårbart over for enkeltpersoners påvirkning.
Hvem kan den indbygger være?
Jeg slår op i erhvervsdatabasen Biq for at gennemse listen over erhvervsfolk, der bor i postnummeret 5592, der dækker Husby Sogn. Listen er lang, fordi den dækker også ni andre sogn.
Det første navn, jeg stopper op ved, er efternavnet Dornonville de la Cour. En meget gammel dansk landmandsslægt med aner i de franske huguenotter og eget våbenskjold og det hele, men det viser sig at være en vinduespudser, som slet ikke bor i Husby Sogn.
Men allerede på anden side af søgeresultatet står Bendt Tido Hannibal Wedell og lyser op. Og omme på side 18 kommer Pernille Rosalia Korsbek Wedell.
To mennesker, der mødte hinanden på Herlufsholm Kostskole og i 2004 blev gift i Husby Kirke. Der var 400 gæster i den lillebitte kirke, så folk stod i bundter uden for. Og da gæsterne kørte fra kirken i deres store biler, sad borgerne i Husby på stole og bænke langs vejen med kaffe og småkager og studerede menageriet.
Dronning Margrethe og prins Henrik var med til brylluppet. Ligesom kronprins Frederik og Mary og prins Joachim og Alexandra. Festen blev holdt i et telt i parken ved Wedellsborg Gods få kilometer fra Husby Kirke.
Den dag blev Pernille Korsbek Poulsen til lensgrevinde Wedell, fordi hun sagde ja til en lensgreve – den højeste adelige titel i Danmark.
Bendt Tido Hannibal lensgreve Wedell er som 40-årig Danmarks største private jordbesidder med 10.000 hektar fordelt på godserne Wedellsborg i Husby Sogn og Frijsenborg ved Hammel i Østjylland. Det svarer cirka til Samsø eller Amager – en gennemsnitslandmand har omkring 50 hektar jord.
Bendt Wedell er hofjægermester og kammerherre og fra de unge år ven og jagtkammerat med både kronprinsen og prins Joachim. Han er også den eneste adelige i Danmark, der er milliardær.
Bendt Wedells far Charles Bendt Mogens Tido lensgreve Wedell, almindeligt kendt som Tido Wedell, døde i 1982, hvor godserne og de 10.000 hektar formelt blev videregivet til syvårige Bendt. Reelt var det dog Bendt Wedells mor Irene Suzanne lensgrevinde Wedell, der sammen med en bestyrelse drev godserne indtil 2002, hvor Bendt Wedell som 27-årig tog over efter at have uddannet sig til agrarøkonom med en HD i finansiering.
Bendt Wedells mor døde i 2010 77 år gammel og ligger nu sammen med Bendt Wedells far begravet i det sydlige hjørne af kirkegården omkring Husby Kirke i et stort, indhegnet familiegravsted med udsigt over vandet ud for Sønder Aaby strand.
I begyndelsen af sin tid som aktiv godsejer havde Bendt Wedell ifølge erhvervsdatabasen Biq og cvr-registret adresse i Hammel, men siden 2008 på Wedellsborg. Han driver skovdrift på lidt over halvdelen af sine 10.000 hektar, men laver også korn, raps og frø fra planteproduktionen, mens han i samarbejdet De 5 Gårde - der også inkluderer en af Danmarks rigeste familier Holch Povlsen, der står bag Bestseller-koncernen, og rins Joachim, da han stadig ejede Schackenborg - producerer 3,9 millioner slagtekyllinger om året og blandt andet brød og mejeriprodukter til supermarkederne.
Bendt Wedell har utvivlsomt det økonomiske potentiale til at forrykke gennemsnitspersonindskomsten voldsomt i et lille sogn med blot 335 indbyggere over 16 år. I hvert fald til at rykke gennemsnittet i den gode retning. Men til at sognet fra 2010 til 2015 pludselig er blevet det fattigste på Fyn? Det giver ikke umiddelbart mening, som det kunne have gjort, hvis han var flyttet fra sognet og taget sin personindkomst med til et andet sogn.
Ikke engang det giver dog mening - så ville gennemsnittet være blevet rykket fra et højt niveau til et moderat niveau. Her er det blevet rykket fra et højt niveau til et i særklasse lavt niveau – fra 280.000 til 107.000 kroner. Hvis en hovedrig indbygger var flyttet fra sognet, ville han eller hun ikke have efterladt gennemsnitsindkomst på et så opsigtsvækkende lavt niveau.
Den nærliggende forklaring må være, at en indbygger i sognet i 2015 har haft en meget høj minusindkomst – har lidt et stort tab. Og hvis vi meget konservativt antager, at de 334 borgere ikke et steget i gennemsnitlig personindkomst mellem 2010 og 2015, snakker vi om et tab i 2015 på 53,5 millioner kroner for en person. Man skal være ualmindeligt godt ved muffen for at kunne præstere det – det kan en lille automekaniker for eksempel ikke.
Bendt Wedell giver ikke mange interviews. Over årene er der dukket få op. To i Børsen. Et i Jyllands-Posten. En enkelt journalist i Fyens Stiftstidendes mediehus er lykkedes med at få Bendt Wedell i tale til et større interview - Søren Gottwald, der fra redaktionen i Middelfart bidrager til lokalsiderne i Fyens Stiftstidende og er ankermand på ugeavisen Melfar Posten på Nordvestfyn. Gottwald fik interviewet i 2011 på den betingelse, at det blot blev bragt i den lokale ugeavis og ikke i Fyens Stiftstidende.
Jeg får da også denne mail fra Bendt Wedells sekretær på Wedellsborg Godskontor, Helena de Bekker Steffensen:
"Jeg skal informere dig om, at Bendt Wedell ikke ønsker at deltage i et interview. Du ønskes held og lykke med artiklen om Husby Sogn."
Bendt Wedell er organiseret i landbrugsorganisationen Patriotisk Selskab, der er den organisation i landbruget, som godsejerne primært finder hjemme i. Direktøren i Patriotisk Selskab hedder Niels Rasmussen. Ud over at være direktør i organisationen, der har Bendt Wedell som næstformand i bestyrelsen og tæller mange godsejere blandt sine medlemmer, er Niels Rasmussen også revisor. Han må kunne levere en forklaring på, hvordan det kan lade sig gøre for en godsejer at trække gennemsnittet så langt ned i et lille sogn med en stor minusindkomst.
Det kan han ikke.
- Helt teoretisk kan det måske godt lade sig gøre, men med det, jeg ved om drift af godser, kan jeg dog ikke se, hvordan det skulle foregå. Det kan jo også være en fejlregistrering hos Danmarks Statistik, siger han.
Måske. Det skal dobbelttjekkes. I mellemtiden gør jeg dog et forsøg mere på at få et bud på, hvordan en så stor minusindkomst ville kunne komme på tale.
Jeg taler med en uafhængig finansrådgiver med en fortid som børsmægler og chef i en del af bankverdenen, som i høj grad har beskæftiget sig med finansiering af landbrug i alle størrelser. Han gør mig klogere, men skal dog ikke nyde noget af at have sit navn i avisen.
- Hvis nu man har et meget stort gods, hvor man personligt eller via et personligt ejet selskab har mange hektarer og nedskriver værdien af de hektarer, kan man hurtigt blive noteret for et stort tab. Prisen på landbrugsjord svinger jo meget - på forholdsvis få år kan den gå fra f.eks. 50.000 kroner til 200.000 pr. hektar. Ejer man 10.000 hektarer og nedskriver værdien med 10.000 kroner pr. hektar, mister man 100 millioner kroner med et snuptag. Men hvorfor skulle man så gøre det? Det kan være for at få et stort skattefradrag, men det giver kun mening, hvis man har en indtægt, hvor man kan bruge fradraget, og i så fald har man jo ikke minusindkomst. Det kan også være en del af et generationsskifte, hvor man for eksempel nedskriver værdien for at sælge noget jord billigere til en søn, der engang skal overtage godset. Det kunne være for at undgå at betale arve- eller gaveafgift. Men hvordan skulle man vide, at ens små børn faktisk er interesseret i at drive godset videre? Det er jo bevist gang på gang, at det sjældent går godt, hvis man tvinger sine børn til at overtage en forretning, de ikke har interesse i, siger finansrådgiveren.
Hver morgen i skolemånederne kan man på Storegade i Husby klokken cirka 7.30 se en sort Mercedes Vito minibus køre to knægte fra Wedellsborg i skole. Bendt og Pernille Wedell har siden brylluppet fået tre børn, Ingeborg på et år, Hannibal på otte år og Tido på 10 år.
Og netop det generationsskifte, som finansrådgiveren snakkede om, er noget af det, som Bendt Wedell har udtalt sig om i sine få interviews.
"Jeg husker meget tydeligt, dengang jeg var færdig på gymnasiet, og alle mine venner gik rundt og tænkte over, hvad de egentlig skulle være. Det gjorde jeg ikke. Min vej har jo været fastlagt fra starten, og egentlig føles arven som en befrielse (…) I dag er hovedformålet altså at tjene penge nok, så næste generation har råd til at overtage. Der skal jo betales arveafgift på ejendomsværdierne, så det er store summer, der skal spares op," sagde han blandt andet i et interview med Børsen i marts 2014.
Men han sagde også noget, der talte imod generationsskifteteorien:
"Vi deler ikke godset. Det hele ryger til den ældste søn, og hvis han ikke ønsker at overtage, får nummer to samme tilbud. Det er altså ikke noget problem. Jeg tager det ret afslappet. Hvis ingen af mine sønner ønsker at overtage driften af godserne, indsætter jeg en direktør."
Da Bendt Wedell udtalte ovenstående til Børsen i 2014, var parrets datter endnu ikke kommet til verden, så på det tidspunkt var der blot sønner at tale om.
Den anonyme finansrådgiver frembragte også en anden teori for, hvordan Husby Sogn pludselig var blevet meget fattigere. Gennemsnitspersonindkomsten bliver regnet ud på baggrund af borgere over 16 år, hvilket betyder, at borgere i den unge ende af aldersskalaen trækker gennemsnittet ned.
Hvad nu hvis der er blevet oprettet en ungdomsinstitution med 50 unge mennesker, der ingen indtægt har? Og hvad nu hvis der er et fængsel i sognet?
Jeg kommer i tanke om ungdomsinstutionen Egely. Jeg kunne huske at have læst historier om, at den flyttede fra Strib til et andet sted i Middelfart Kommune, hvor Husby Sogn ligger og udgør det sydvestlige hjørne ned mod Assens og ud mod Lillebælt.
Egely er en sikret døgninstitution for unge mellem 15 og 18 år - et ungdomsfængsel. Her er plads til cirka 20 unge, men et hurtigt opslag i avisarkivet viser, at Egelys flytning fra Strib foregik i 2004 - altså uden for et tidsrum, der ville kunne gøre et udslag i årene mellem 2010 og 2015, hvor gennemsnitsindtægten er raslet ned i Husby. Og at Egely flyttede til en adresse i udkanten af Nørre Åby, der nok ligger tæt på Husby, men faktisk hører hjemme i Udby Sogn.
Et par kilometer uden for Husby bor 50-årige Mikael Salskov på en gammel gård i Håre. Han kender alle i Husby Sogn - også selv om han efter 25 år stadig bliver regnet som tilflytter. Mens han før i tiden boede inde i Ejby, havde han også sin gang i Husby, hvor han spillede på flækkens fodboldhold. Nu spiller han oldboys i Kerte - klubben i Husby er for længst lukket.
Han driver en af de få virksomheder i sognet - Husby Auto med to svende og to lærlinge. Nede i den lille frokoststue i kælderen på Storegade hænger et opslag fra 2010 fra Børsen med et interview med Bendt Wedell.
Det hænger der ikke bare, fordi Mikael Salskov er stolt over at have en lensgreve i nabolaget. Det hænger der, fordi Bendt Wedell er fotograferet i en camouflagefarvet Mercedes Geländewagen - en jeep, som lensgreven bruger som jagtbil. Jeepen har Mikael Salskov renoveret for greven. Hvis man nærstuderer billedet, kan man se, at hvor nummerpladen er monteret, står der med småt: "Husby Auto".
Mikael Salskov taler kun pænt om greven – her på egnen er følelser ikke noget, man rutter med, men hvis man gjorde, kunne man nærmest sige, at Mikael Salskov taler kærligt om greven. At greven er noget af det flinkeste og nogle gange stopper og snakker, hvis han kommer kørende i sin bil, mens en af sognets beboere går langs landevejen.
At der er blevet noget mindre at se til på Mikael Salskovs værksted, efter greven er begyndt at lease biler i stedet for at købe dem og derfor ikke får dem repareret hos Salskov, betyder ikke, at mekanikeren ser skævt til greven af den grund. Det er jo den vej, det går, og der er god fornuft i at lease i stedet for at købe.
Mikael Salskov mener bestemt ikke, at han og hans naboer i sognet er blevet fattigere siden 2010. Og da slet ikke så fattige, at en gennemsnitspersonindkomst på blot 107.000 kan have noget med virkeligheden at gøre. Så kunne de ikke leve, som de gør. Og da jeg joker med, at det måske kunne have noget med sort arbejde at gøre, slår han en latter op og siger:
- Hvad er det?
Han kan også afvise, at Husby Sogn er blevet et af de steder, hvor fattige kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister flytter ind i faldefærdige udlejningsrønner.
- Dem har jeg i hvert fald ikke fået øje på. Vi har godt nok en del huse, der bliver lejet ud. Men det er enten Wedellsborgs huse, som er velholdte, eller huse, som folk er nødt til at leje ud, fordi vi jo ikke kan sælge herude. Men folk har arbejde, hvis de ikke er folkepensionister. Der går rygter om, at vi er indavlede, og vi er måske også nogle specielle kukkere - det bliver man nok nødt til at være, hvis man skal bo så langt ude – men fattige er vi ikke. Det kan jeg i hvert fald ikke få øje på. Vi har, hvad vi skal bruge. Bønderne klager sig godt nok, men det har de jo altid gjort, siger Mikael Salskov, mens lærlingen griller pølser og finder dåsecolaer frem til frokosten.
Jeg kontakter Danmarks Statistik for at udrydde fejlkilder. Først ved at bede dem om at supplere tallet for gennemsnitspersonindkomst for alle beboere over 16 år i Husby Sogn med en median. Altså tallet for den personindkomst hvor halvdelen af beboerne i sognet ligger over, og den anden halvdel ligger under. Det vil i et så lille sogn - hvor én beboer kan have høj indflydelse på gennemsnittet - give et mere retvisende billede af, hvad man typisk tjener i Husby.
Gennemsnitsindkomsten er på 107.000 kroner. Men det viser sig, at den indkomst, der ligger lige i midten af den 335 lille gruppe mennesker, er en hel del højere: Den er på lige under 270.000 kroner. En meget klar indikator på, at der må være én person i sognet - som for eksempel lensgreve Bendt Wedell - der trækker gennemsnittet markant ned.
Og da jeg efterfølgende beder en medarbejder i Danmarks Statistik kigge nærmere på Husby Sogn, bliver hun da også noget forbløffet.- Det ser mystisk ud. Først tænker jeg, at en person med en meget høj indkomst må være flyttet fra sognet, men det giver ikke mening, når man tænker over det, fordi så ville gennemsnitsindkomsten netop falde fra et meget højt niveau til et almindeligt. Dette er jo meget lavt.
Hun udbeder sig betænkningstid, så hun kan kigge dybere ned i tallene. Hun har nemlig mulighed for at kigge på de enkelte personer i sognet for at se, om der er nogle voldsomme udslag på personindkomsterne.
Et par dage efter vender statistikmedarbejderen tilbage med denne melding:
"Det er en negativ værdi, der påvirker gennemsnittet for sognet. Så, som jeg forventede, er det ikke nogen programmeringsmæssig fejl, men altså således data ser ud for sognet det pågældende år."
Og her stopper sporet. Med en melding om at det altså er én person, der trækker ned. Hvem og hvor meget kan ikke oplyses, da Danmarks Statistik er bundet af, at de ikke må oplyse om en enkeltpersons forhold.
Hvorfor er Stubberup Sogn
det rigeste område på Fyn?
Spidsen af Hindsholm rummede ifølge Danmarks Statistik Fyns rigeste borgere i 2015. Hvordan kan det hænge sammen?
