Denne bog handler først og fremmest om mit menneskesyn

Tidligere regionsrådsformand og forhenværende forsvarsminister Carl Holst (V) har oplevet et historisk fald fra magtens tinde. Han har været en af statsminister Lars Løkke Rasmussens mest loyale støtter og har tidligere været nævnt som hans mulige efterfølger. Nu er han taget på orlov fra Folketinget, mens politiet efterforsker sagen om hans mulige misbrug af offentlige skattekroner.

Men hvad ville Carl Holst egentligt have brugt magten til efter skiftet fra regional til national politik? Hvad var hans visioner for fremtiden? Og hvordan så han selv på sin egen arv til Region Syddanmark, før sagen om misbruget af lønkroner til Christian Ingemann Nielsen og andre af regionens ansatte så dagens lys?

Vi har kigget efter svar i manuskriptet til bogen Smart Velfærd, som Christian Ingemann skrev for Carl Holst, mens de sad tæt på hinanden i Regionshuset i Vejle.

Bogen er skrevet i de første måneder af Christian Ingemanns ni måneder lange ansættelse i Region Syddanmark. Han blev først og fremmest ansat som den ene af to medarbejdere på det efterhånden berygtede projekt Smart Vækst & Velfærd, men allerede knap to måneder efter sin ansættelse begyndte han at skrive på bogen Smart Velfærd.

Selvom det er Christian Ingemann, der har skrevet bogen, er det Carl Holsts navn, der pryder forsiden. Og det er den tidligere regionsrådsformands visioner om fremtidens velfærdsstat og syn på egne resultater, som bliver beskrevet over bogens 62 tætskrevne A4-sider. I det følgende vil vi derfor lade Christian Ingemann træde i baggrunden og se på det menneskesyn og bud på fremtiden, som danner rammen om bogen:

”Denne bog handler først og fremmest om mit menneskesyn samt om udviklingen af den offentlige sektor og samfundet generelt”.

Håndbog for fremtiden

Man behøver blot at kigge på bogens undertitel ”Håndbog for udvikling af velfærdsstaten” for at få det første af mange tegn på, at Smart Velfærd ikke er en bog om Region Syddanmark, selvom den er skrevet for regionale lønkroner. Smart Velfærd er en bog om Carl Holst.

Det er en bog, hvor Carl Holst fortæller om sit eget ophav og gennemgår nogle af sine bedrifter i regionen, så han fra det udgangspunkt kan fortælle om sine visioner om et samfund, hvor offentlige institutioner og private virksomheder samarbejder, og både offentligt ansatte og frivillige kræfter bliver sat fri fra kontrol og regler.

Bogen lægger fra land med Carl Holsts eget opgør med den kontrol, som mange medier er begyndt at føre med de holdninger og løfter, som politikere blandt andet giver udtryk for i forbindelse med valgkampe. Dermed gør han indirekte op med den kontraktpolitik, som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) introducerede og vandt regeringsmagten med i 2001.

”Alle har ret til en holdning – og til efterfølgende at gå i den retning. Derefter er det naturligvis tilladt at tilpasse retningen, så der kan opnås konsensus og brede forlig (hvilket jeg i al beskedenhed har stor erfaring med). Det gør ikke noget, at tanker er realiserbare. Og jeg tror vitterligt, at meget af det, jeg står for, kan vinde gehør i store dele af det politiske spektrum”.

At gå sine egne veje

Starten af bogen rummer også tegn på selverkendelse. Dog skrevet ind i den evigt gyldige sandhed om, at alle begår fejl, mens det vigtige er at lære af dem.

”De følgende sider er ikke et skønmaleri af de erfaringer, jeg selv har gjort mig som amtsborgmester og regionsformand. Som det tydeligt fremgår, er der også her i Syddanmark begået fejl under min ledelse. Men måske bogen netop også handler om retten til at begå fejl og lære af dem. Eller i hvert fald modet til at gå nye veje”.

Modet til at gå nye veje bliver også beskrevet under det personlige afsnit ”Skolelæreren og politikeren”, der starter med sætningen: ”Jo, jeg ved godt, hvad det vil sige at være offentligt ansat”. Her fortæller Carl Holst om, hvordan han som barn skilte sig lidt ud fra mængden.

”Jeg var en lidt sær og halvtyk dreng, som gik mærkeligt klædt og i bare tæer på skolen. Fritiden blev brugt i landbruget og gartneriet på Rødding Højskole, hvor min far underviste. Og på fodboldbanen, hvor jeg klarede mig noget bedre end i klasselokalet”.

”Mine lærere var langt fra fantastiske undervisere alle sammen. Mange af dem var ærligt talt decideret dårlige. Det må kunne gøres bedre, tænkte jeg.”

Carl Holt valgte derfor at søge ind på seminariet, og nød efterfølgende sine fem år som offentligt ansat skolelærer.

”Jeg kunne gå hen ad gaden i Vojens, og så kom de lokale børn styrtende hen til mig: ”Carl, min storesøster har fødselsdag i dag!” Eller ”Carl, har du hørt, at jeg scorede et flot mål ved ishockeytræningen?” Det at gøre sig fortjent til at være en så vigtig person i andre menneskers liv, at de føler behov for at betro sig til en, involvere sig med en, tale med en – det var det, der gav mig mest”.

Tillid frem for kontrol

Allerede før Carl Holst var færdiguddannet som lærer, havde han dog været formand for Venstres Ungdom i to år, og i en alder af 30 år droppede han lærergerningen og satte sig for bordenden i Sønderjyllands Amt som amtsborgmester.

Partiets ideologiske platform træder da også tydeligt frem igennem hele bogen. Blandt andet med henvisning til liberalismens filosofiske fader - den engelske filosof John Locke.

”Locke tog udgangspunkt i en samfundstilstand, hvor mennesket er frit men underlagt nogle naturlove. Det indebærer blandt andet, at man ikke må skade andre for sin egen lykkes skyld”.

Mens Sovjetunionens Vladimir Lenin bliver hevet frem som skræmmebilledet på et samfund fuld af unødvendig kontrol og manglende tillid, peger Carl Holst flere steder i bogen på, at der også i dagens Danmark er alt for meget kontrol og alt for mange regler.

”Nuvel, en vis kontrol er nødvendig. For at undgå snyd og misbrug. Men tillid er langt at foretrække”.

”Vi danskere er verdensmestre i tillid. I Danmark svarer tre ud af fire, at de mener, at de kan stole på de fleste andre mennesker. I Brasilien svarer én ud af 20 det samme. Netop den tillid, som vi danskere har til hinanden, skal vi have det bedste ud af. Lad os derfor bruge tilliden til at få ansvaret tilbage i danskernes liv – og til i endnu højere grad at hjælpe hinanden”.

Opgør med kræve-mentaliteten

Venstre-fløjen bliver tillagt et ønske om at regulere danskernes hverdag, og særligt Socialdemokratiet står for skud flere steder i Smart Velfærd. Blandt andet for at have forstret en krævementalitet hos befolkningen.

”Det er desværre blevet legitimt at ville æde af velfærdssamfundet alene ud fra det argument, at vi jo hver især har betalt til det. Hvordan ser regnestykket ud, når jeg lægges i graven: Har jeg mon betalt mere, end jeg har fået igen? Vi er nødt til at overveje, hvem der skal have mere igen”.

Derfor skal der ifølge Carl Holst gøres op med ”folkets krav om stadig mere velfærd”.

”Det er altid fristende som politiker at dele gaver ud, men det har vi ikke råd til at blive ved med”.

Smart Velfærd: OPP og OPI

I forbindelse med vores første omtale af Smart Velfærd tidligere på ugen, sagde Carl Holst, at bogen var en måde at kommunikere om projekt Smart Vækst & Velfærd.

Man kan dog dårligt sige, at bogen handler om det projekt. Ud af bogens 62 sider er det således kun tre sider, der handler om det regionale projekt. Med Carl Holsts ord er projektet et udtryk for, hvor gavnligt det kan være at være ”kreativ på kommando”.

”I stedet for at tage de pessimistiske briller på eller sidde med hænderne i skødet er vi i Region Syddanmark gået den innovative vej”.

Ud over det ideologiske opgør med velfærdssamfundets mange regler og befolkningens krav på hjælp fra staten lægger bogen op til et meget tættere samarbejde mellem offentlige institutioner og private virksomheder. Det gælder både i forhold til Offentligt-Privat Partnerskab (OPP) og Offentligt-Privat Innovation (OPI).

Idéer skal fødes i samspillet mellem virksomheder og institutioner og føres ud i livet igennem et endnu tættere samspil mellem offentlige og private aktører, der skal være fælles om byggerier af skoler, daginstitutioner og hospitaler.

”Når offentlig-privat innovation lykkes, er det til gavn for både væksten og for den offentlige sektor. Det er det, vi på jysk kan kalde en win-win situation”.

Carl Holst erkender dog samtidig, at modellen potentielt kan lede til skandaler. Han henviser selv til Farum Kommune, hvor offentligt og privat finansiering blev mixet sammen i en uskøn blanding, der endte med at koste skatteborgerne dyrt.

”Vi skal selvfølgelig fortsat sikre sund offentlig finansforvaltning. Der må ikke gå Farum i den. Under Peter Brixtofte blev OPP-modellen misbrugt til at pumpe kommunens anlægsbudget kunstigt op, og det endte med en stor regning til skatteborgerne. Men vi skal heller ikke lade et enkeltstående skræmmeeksempel begrænse en fornuftig brug af OPP”.

Skulle udkomme før valg

Smart Velfærd fremstår som Carl Holsts bud på løsningen af velfærdssamfundets udfordringer.

Spørgsmålet er dog, om bogen nogensinde vil udkomme.

Christian Ingemann Nielsen har ikke villet kommentere bogen eller sagen fra Region Syddanmark, før politiet har færdiggjort deres efterforskning.

Det er derfor uvist, hvornår det var meningen, at bogen skulle udkomme og på hvilket forlag. Ifølge dataoplysninger tilknyttet teksten lagde Christian Ingemann sidste hånd på bogen den 16. december 2014.

Flere ting i bogen tyder dog på, at den skulle være udkommet før forårets folketingsvalg. I en beskrivelsen af forfatteren Carl Holst på side 2 står der således, at han stiller op til valget.

”Stiller op til Folketinget ved det kommende valg – er opstillet i Esbjerg Omegnskredsen og figurer derfor på stemmesedlen i hele Sydjylland”.

Læs også:

Da ministeren gik i flyverskjul