Kurt Bøje Nielsen gik i efteråret 2013 konkurs med familiegården gennem generationer. Nyholmgaard har i dag ny ejer, og familien har ufrivilligt taget hul på et nyt kapitel. Og får det bedste ud af det.
Sandager/Stenstrup: Det var overhovedet ikke kaffetid.
Alligevel kaldte Kurt Bøje Nielsen alle på gården ind til kaffe.
Sådan sad de alle, han selv, hans far, hans kone Margit og de to ansatte, rundt om køkkenbordet med dampende kaffekopper, da Kurt Bøje Nielsen fortalte dem det, de vidste, men ikke ville have at vide.
- Der er fundet en ny ejer. Nu er det slut. Helt slut.
Ingen sagde noget. Hans far græd.
Kurt Bøje Nielsen glemmer aldrig den fredag formiddag den 29. november 2013, hvor der blev sat punktum for et langt liv på Nyholmgaard ved Stenstrup med minder ned ad markvejen, under kirsebærtræerne i haven og i kostalden en tidlig morgen.
I dag er den 49-årige Kurt Bøje Nielsen meget afklaret med begivenhedernes gang, som han sidder i sofaen i det nye hjem i Sandager.
- Jeg er gået personligt konkurs. Jeg håbede til det sidste, at vi kunne lave en rekonstruktion, hvor Margit eksempelvis blev ejeren. Nu håber jeg på at få en gældssanering, så vi kan få en afslutning, siger han uden at sænke blikket.
I en periode blev det sværere og sværere at få godkendt budgettet i banken. Den 5. maj 2013 overtog dlr Kredit driften af gården, da Kurt Bøje Nielsen ikke havde penge til at købe såsæd og gødning for. Den 23. oktober 2013 røg gården på tvangsauktion i skifteretten i Svendborg. Ingen bød på gården, og derfor bød kreditforeningen.
- Det var et sammenfald af flere faktorer, der gjorde, at det gik, som det gik. Jeg havde lånt for mange penge. Købt for dyr jord. Og så var det tiderne. Hele gården blev halveret i værdi i efteråret 2008, fortæller Kurt Bøje Nielsen, som ellers altid har haft en opsparing og penge på bogen. Kurt Bøje Nielsen er født og opvokset på Nyholmgaard.
Gården blev hans i 1993. Hans farfar købte gården i 1930. Hans far overtog den i december 1963. - Det var købet af jorden, der til sidst fik læsset til at vælte, siger Kurt Bøje Nielsen og tilføjer, at det var drømmen om at bygge en sengestald til køerne, der krævede, at han købte mere jord.
- En sengestald ville på sigt kunne betale sig. Man skulle bruge meget mindre halm, køerne ville få en højere sundhed, og vi ville få en bedre udnyttelse af gødningen.
Da Kurt Bøje Nielsen overtog gården, var der i alt 30 køer. Da det sluttede, var der 300. - Jeg skulle nok være blevet ved de 160 køer, vi havde i 2006/2007, hvis jeg skal tænke tilbage på, hvad jeg kunne have gjort anderledes. Men jeg tænker meget sjældent på den måde. Vi skal videre, siger Kurt Bøje Nielsen, som sammen med sin kone Margit og de to sønner på 17 og 15 år, Silas og Matias, valgte at flytte fra gården den 16. april 2014.
Fra den 1. december 2013 og indtil da lovede Kurt Bøje Nielsen at hjælpe med at afvikle gården. - Den nye ejer solgte køerne til Tyskland. Der var et stort stykke papirarbejde i at få dem over grænsen, og der måtte også fældes nogle tårer undervejs, husker han tilbage.
- Vi blev ikke smidt ud af den nye ejer. Det skete på den bedste måde, det kunne under de omstændigheder. Det var os, der ikke ville bo der mere, når det nu ikke var mit længere. Der skulle ske noget nyt, så vi ledte efter et hus, hver gang vi havde et ledigt øjeblik, siger han og peger hen på computeren, som nu står på et skrivebord i hjørnet af stuen i Sandager.
Der står stadig flyttekasser rundt omkring. Garagen er fyldt med kasser med ting og sager, de enten ikke ved, hvad de skal stille op med, eller som skal sælges. - Eneste betingelse var, at jeg ikke ville køre forbi Nyholmgaard, når jeg skulle på mit nye arbejde.
Og det har været let for Kurt Bøje Nielsen at komme i arbejde. I dag malker han køer for en tidligere kollega to aftener om ugen, og så arbejder han ved Hatting, som leverer ornesæd til landmænd.
Det bliver omkring 40 timers arbejde om ugen, men det er ingenting i forhold til, hvad Kurt Bøje Nielsen har været vant til.
- Jeg har altid joket med, at 37 timer om ugen er halv tid. Jeg har meget mere fritid nu, og det kan jo også have sine fordele. Det mener min familie i hvert fald, og måske har de ret. Det var ikke sikkert, jeg ville kunne holde til det tempo, jeg havde på Nyholmgaard med over 80 timers arbejde om ugen. Men jeg elskede det. Der var ikke én eneste dag, jeg ikke med glæde stod op klokken 03 for at malke. Det at have syv bolde i luften og kun kunne nå at gribe de fem. Dét savner jeg. Men tempoet var for højt, erkender Kurt Bøje Nielsen, som får at vide af sin kone Margit, at han er mere nærværende nu.
- Jeg har sågar fået en holdning til gardiner, siger en forundret Kurt Bøje Nielsen med et smil og nikker hen mod gardinstængerne i stuens vinduer. Fruen i huset drømmer om nogle feminine, måske med blonder. Han selv vil have nogle gardiner, der ikke fylder for meget foroven. Der skal noget lys ind.
Uden for på marken over for huset går der en flok køer og græsser.
- Der er nu ikke noget så beroligende som en ko, der tygger drøv, siger Kurt Bøje Nielsen. Alligevel vil han ikke have en gård igen. Nu er det i haven, han slapper af. Der er blomster i alle bede, og ukrudtet har han fået bugt med. En lille drøm er at leje en hektar jord og dyrke en niche, som for eksempel havefrø. Som en hobby.
Hvis han skulle have et helt andet arbejde langt væk fra landbruget, kunne det måske være at arbejde med adfærdsvanskelige unge.
Han påbegyndte i foråret et kursus på University College Lillebælt om ungdomsliv og læring, og han har erfaring fra Nyholmgaard, hvor han ofte havde en ansat, der var i aktivering eller bare havde brug for en ny start. Der var tre-fire ansatte på gården, når der var flest. Og så Margit, som stod for kosten. De ansatte fik nemlig kost og logi på Nyholmgaard: De boede i en skurvogn på grunden, og der var varm mad klokken 14, inden der blev malket til aften. Så kunne man bare selv tage rugbrød i køleskabet om aftenen.
- Hvis der er noget, jeg savner fra tiden på Nyholmgaard, er det de ansatte. Mennesker er forskellige, og det har jeg stor respekt for. At få alle til at samarbejde, at finde deres styrker og få det hele til at køre. Det har været meget motiverende og gjort mig glad, forklarer Kurt Bøje Nielsen, som i dag kan blive meget rørt over den opbakning, han og familien har fået fra netop de ansatte, men også gamle kolleger.
- Midt i december 2013 mailede vi rundt og inviterede alle, vi kendte på kaffe og æbleskiver. Vi ville sætte punktum. Og så havde vi så mange, vi gerne ville sige tak til, siger Kurt Bøje Nielsen og tænker tilbage på den eftermiddag, hvor der kom 53 gæster i to hold til åbent hus på Nyholmgaard.
- De havde blomster og chokolade med. Ja, selv mange af dem, vi skyldte penge, kom. Kurt Bøje Nielsen synker.
- Det gør stadig helt ondt at tænke på, at flere har mistet mange penge på grund af mig. Der går måske nogle år, før jeg kan sige, om jeg er blevet stærkere af det her.
