Vil du ikke høre min danmarkssang, spørger han, men venter ikke på svaret. Står sekundet senere ved klaveret i sit arbejdsværelse med hænderne på tangenterne, og snart fylder en ørehængende melodi og hans stemme rummet, hvis vægge er dekoreret med plakatstore huskesedler med mindre, kulørte huskesedler på.

”Danmark gennem tusind år, vi kan se hele verden herfra, hvor vi står. Helt fra Kronborg til Jelling og Hammershus kan vi mærke historiens vingesus. Danmark gennem tusind år, du har charme og udsyn og bølgende hår. Hvis vi favner den verden, vi ikke forstår, så kan verden af i morgen bli’ bedre end verden af i går.”

Sigurd Barretts klaver har rød-hvide tangenter, hvilket ikke kan blive mere passende netop nu, hvor musikeren og entertaineren er i gang med sit livs største projekt: At formidle danmarkshistorien for børn gennem bøger, film, musik, undervisningsmateriale, brætspil og meget andet.

- Min målgruppe er fra 5 til 100 år, siger han grinende. For voksne kan også få noget ud af at læse med.

- Da jeg gik i gang med det her, opdagede jeg, hvor meget af vores historie, jeg havde glemt. Og noget af det havde jeg slet ikke hørt om før.

To øl og en idé

Idéen til projektet fik han for seks år siden, da han hentede to øl i en vens køleskab. Han var på turné med sin bibelhistorie for børn og overnattede hos vennen i Ribe.

- Og da jeg stod foran køleskabet, vidste jeg pludselig, at jeg ville fortælle Danmarks historie. Måske var jeg inspireret af, at jeg befandt mig i netop Ribe, der er rig på spændende danmarkshistorie.

I årene forinden var han blevet kendt fra tv med sin ”Sigurds bjørnetime”, og nu var ambitionen at levere mere substans. Det førte til bl.a. tv-programmerne ”Sigurd og Symfoniorkesteret” og ”Sigurd og Operaen” og mange nye sange, videoer og bogudgivelser - blandt andet til ”Sigurd fortæller bibelhistorier”.

- Jeg har udgivet 30 cd’er og 37 bøger. Jeg er lidt et dampbarn, siger han smilende.

Det er let at tro ham. Til sit danmarkshistorieprojekt har han skrevet 42 sange, indspillet 40 små film, hvori han spiller alt fra Grauballemanden til Tordenskjold og Stauning, skrevet to bøger, udviklet et Ipad-spil og designet et brætspil.

- Jeg er inspireret af andre brætspil. For eksempel kan man ryge direkte i fængsel i Hammershus. Men jeg har også fundet på nye ting. Jeg håber, bedstefar kan komme på banen med sin viden og sine erfaringer, så det får værdi for de børnebørn, han spiller med.

- Hvorfor er det vigtigt, at vores børn kender Danmarks historie?

- Måske kan vi også lære af tidligere fejltrin, selv om vilkårene altid er nye. Være bedre rustet til at agere i nutiden.

Han har hæftet sig ved, at de historier, der fortælles nu, er om X-faktor.

- Mennesker har altid stræbt efter det ene eller det andet. Oplysning, fremgang og altid magt. Men lige nu stræbes der især efter at blive kendt, opdaget. Det er en pseudovirkelighed. Der er historier, som er vigtigere at fortælle end dem, underholdningsindustrien byder på, siger han og tilføjer, at alle er med til at præge fremtidens historiefortælling.

- Alt det, du gør i dag, er historie i morgen.

Trist at være tandløs

Sigurd Barretts store projekt udkommer i etaper. Første del er de to bøger, som udgives på Politikens Forlag og lanceres i København 10. oktober og i Viborg 11. oktober. Bøgerne indholder 40 kapitler. Første kapitel handler om istiden - det sidste om fremtiden. Alle er illustreret med humoristiske tegninger af Jeanette Brandt og er forholdsvis korte.

- De har godnathistorie- længde, for voksne har brug for voksentid. Og de lidt større børn kan selv overkomme at læse et kapitel ad gangen, siger Sigurd Barrett og tilføjer, at det tog ham 10 timer og 33 minutter at indlæse de to bøger til lydbog.

Han siger om udvælgelsen af emner til Danmarkshistorien, at han har skrevet, hvad hjertet var fuldt af. At det ikke er en fyldestgørende danmarkshistorie, men bøger fyldt med Danmarks mest fantastiske historier.

”Det var godt, vi oplevede oplysningstiden. Den var vigtig for, at vi i dag kan tænke, hvad vi vil. Og det er nu engang noget af det allervigtigste her i livet. ” (uddrag af kap. 21 om oplysningstiden) Indimellem kommenterer du, fordi?

- Det ville være trist at skrive en tandløs danmarkshistorie, og når man snart er 50 år, må man godt mene noget. Jeg har indstillet mig på at få hug, men jeg farver ikke børnene politisk. Jeg er ikke politisk, men etisk, og så er jeg blevet fulgt og rettet af seks historikere, der har hjulpet med fakta.

Kendskab til værdier

- Hvad mener du med etisk?

- Jeg har ønsket at fortælle børnene, hvad det er for værdier, vores samfund er bygget op omkring uden at blive politisk eller nationalistisk. Danske værdier som vores sociale sikkerhedsnet, der bygger på en grundlæggende tillid til hinanden. Eller hele andelsbevægelsen og højskolen og vores tradition for dialog frem for fronter. Vi har et fællesskab, og det har været utrolig svært at etablere og har taget over hundrede år. I dag lever vi i en individualistisk tid, og børn har brug for at vide, at de er en del af et samfund, der bygger på blandt andet fællesskab.

Hvilket kapitel var det sværeste at skrive?

I kapitlet nævner Sigurd Barrett Danmarks første kvindelige statsminister, Krudttønden, flygtninge og mange andre aktuelle emner. Og også Rasmus Seebach, Andreas Mogensen og Lucas Graham.

- Det var svært at vælge, for hvem husker man om 100 år? Og hvilke opfindelser, som vi synes er vigtige nu, vil eftertiden også sige var vigtige?

””Se mig”, siger små børn, når de leger på legepladsen. Og det samme siger vi, hver gang vi lægger billeder af os selv ud på Facebook. Måske var det bedre, hvis vi blev gode til at mærke lykken inden i os selv i stedet for at skulle have andre til at se den for os ...

... Vi skal huske at være her for hinanden, for mennesket er ikke skabt til at være alene ...

.. Vi skal turde holde fast i de værdier, der er blevet skabt gennem historien, men vi skal bestemt også være åbne over for alle de gode ideer, der kommer udefra ...” (uddrag fra kapitlet om i dag).

Let tone og humor

Hvad lægger du vægt på, når du skriver for børn?

- At være nærværende og i respektfuld øjenhøjde. For jeg er ikke mere værd end et barn. Og jeg skriver i et let sprog, for så er det nemmere at klare tunge emner. Og jeg bruger meget humor.

Om Struensee skriver han, at han sagde, at ”folk skal have mere frihed. For hvis de bliver frie, bliver de mere lykkelige. Selv var Struensee mest lykkelig, når han var sammen med dronningen”, om Bjarne Riis, at ”han havde taget nogle ulovlige og meget stærke vitaminpiller” og om skyderiet ved Krudttønden, ”at der var et møde, hvor man talte om retten til at mene og sige, hvad man ville. Det syntes manden åbenbart ikke, man måtte”.

- Jeg håber, at de, der læser med børnene, tager fat i nogle af emnerne og snakker med børnene om dem. Jeg kan ikke forbigå det svære. Men jeg forsøger i en neutral tone at skrive om det, så børnene ikke bliver bange.

Indimellem er der også svære ord i teksten. De er fremhævet og forklaret.

- Jeg vælger disse stop-ord med omhu, for uden dem flyder teksten bedre. Men der er ting, børnene er nødt til at forstå.

Hvert kapitel afsluttes med ekstra infobokse, ”vidste du” og henvisning til steder og museer, hvor man kan opleve noget af det beskrevne.

Hvordan definerer du, om bøgerne er lykkedes?

- Når nogen siger, at de har haft glæde af dem. For det er det, jeg ønsker mig. At nogen læser dem og synes, de er skidegode. Det næstbedste vil være, at de synes, det er noget lort, men at de fået diskussioner ud af dem. Det værste er, hvis folk er ligeglade.

Historien om klaveret

Interviewet er slut, men et spørgsmål presser sig på.

Hvorfor har du et klaver med rød-hvide tangenter?

- Der var engang en dansk klaverimportør, der mødtes med en svensk klaverimportør. Svenskeren fortalte danskeren, at han havde fået fremstillet et klaver med gule og blå tangenter til ABBA. Du skal da ha’ et med røde og hvide, sagde svenskeren. Danskeren afviste, men pludselig stod der alligevel et rødt og hvidt klaver i privaten. Danskerens kone var ikke begejstret, så en trommeslager, jeg kender, fik lov at købe det. Jeg så det hos ham for 15 år siden og var vild med det, men jeg fik ikke lov at købe det. Pludselig blev trommeslageren skilt, og konen fik klaveret, og hun kunne ikke lide det og ringede til mig. Og nu har jeg haft det i et år.