Casper Behrendt har overvejet det i adskillige uger. Om det tjener noget egentligt formål at give omverden et indblik i, hvordan virkeligheden ser ud, når man er en helt almindelig ambulanceredder i selskabet Bios.
En hollandsk ejet virksomhed, som i snart otte måneder og under store vanskeligheder har kørt ambulancerne på Fyn og i Syd- og Sønderjylland.
- Men jeg har besluttet at fortælle min historie i håbet om, at Bios forbedrer sig. Og får styr på situationen her og nu. For tingene skal løses her og nu. Ikke om en måned eller to. Jeg har mange gode kammerater derovre, som virkelig fortjener, at det lykkes, forklarer 30-årige Casper Behrendt.
Han er selv fortid i Bios. Kørte sin sidste vagt i firmaet den 29. februar. Men havde indtil da været fast mand på stationen i Kerteminde, hvor han også fungerede som tillidsmand.
Vi møder Casper Behrendt i etplanshuset hjemme i Kastrup i København, hvor han bor med sin hustru og sine to sønner. I dag arbejder han som redder i hovedstadsområdet. Og da vi taler med ham i telefonen inden det egentlige interview en lille uge senere, opstiller han nogle klare rammer:
- Jeg vil kun udtale mig om det, jeg ved. Jeg vil ikke bringe rygter til torvs, dem er der alt for mange af i denne sag. Til gengæld kan I se mine vagtskemaer og lønsedler. Jeg vil lægge alt frem, siger han.
Da vi sætter os ved spisebordet i Kastrup understreger Casper Behrendt, at han havde ønsket, at den ”nye spiller”, som han omtaler Bios som, havde formået at konsolidere sig som en velfungerende ambulanceoperatør i Syddanmark.
- Det er sundt med konkurrence. Falck har siddet på en stor del af markedet i mange år. En ny spiller betyder flere valgmuligheder og bedre vilkår for os reddere. Faget har været under udvikling i mange år, der er sket meget, og det er sundt med nytænkning, og den kom Bios med. Derfor ville jeg gerne være med, fortæller han.
Casper Behrendt kom fra en redderstilling i Falck i København, men skrev under på en kontrakt med Bios i august 2015 – en måned før selskabets ambulancer kørte ud fra garagerne første gang den 1. september.
- Jeg havde mine betænkeligheder. Der var mangel på mandskab og en stor del af stationerne var ikke færdige, selv om Bios egentlig havde haft et år til at gøre dem klar. Men jeg glædede mig til at begynde, siger han.
Virkeligheden meldte sig hurtigt.
- I Kerteminde havde vi det rigtig godt. Der stod en færdig station klar, nye ambulancer og gode kolleger, hvor de fleste af os kendte hinanden i forvejen fra Hovedstaden. Men så begyndte beskederne at tikke ind fra Bios’ hovedkontor i Odense. Vi konstaterede hurtigt, at en masse af os blev nødt til at tage ekstravagter og dobbeltvagter for at få driften til at løbe rundt.
- Hvad tænkte du om det dengang?
- At det var hjælp til selvhjælp. Vi fik jo et honorar for de her ekstravagter, så jeg gjorde det også for at tjene en ekstra skilling. Og for at hjælpe, for det kunne jo være, at jeg selv havde brug for at holde fri en dag.
- Dobbeltvagter, hvor man arbejder flere døgn i træk, er i strid med lovgivningen og overenskomsten.
- Jeg tænkte, at det skulle løbe rundt, og at Bios skulle godt fra start.
- Hvor udbredt er dobbeltvagter i Bios?
- Jeg har kendskab til flere som har kørt dobbeltvagter, og mit indtryk er, at det er særdeles udbredt.
- Særdeles udbredt?
- Ja, at der mange, som kører dobbeltvagter.
- Hvad siger det om Bios’ situation, at der foregår brud på reglerne i så stort omfang?
- At der mangler folk. Set i bagspejlet er det ikke i orden. Jeg er blevet klogere. Og jeg har haft tid til at tænke tingene igennem. I kampens hede tænker man sig ikke altid om. Vi blev presset fra alle sider. Politikerne, medierne, vi blev presset hele vejen rundt. Så det skulle bare fungere. Vi ville bare have, at det gik godt. Men kunne jeg gøre det om, så havde jeg ikke gjort det.
- Hvad er det længste stræk du har arbejdet?
- Fire døgn i træk.
- Hvordan foregår organiseringen af dobbeltvagterne?
- De fleste gange foregår det ved, at Bios slår ubesatte vagter op på intranettet, som man kan man byde ind på. Men du kan også risikere at blive ringet op af driftsvagten i Odense og blive spurgt, om du kan fortsætte direkte på endnu en vagt. Jeg kender til episoder, hvor reddere har kørt dobbeltvagter, som er blevet opdaget af kolleger, som ikke vil køre med dem. I nogle tilfælde har driftsvagten hos Bios sendt de pågældende reddere til andre delområder, hvor kollegerne dér ikke ved, at vedkommende har kørt flere døgn i træk.
Casper Behrendts lyst til at give en ekstra skalle og ignorere overenskomst og arbejdsmiljølovgivning stoppede brat i januar 2016. Gennem flere måneder havde han oplevet svigtende lønudbetalinger, og ved nytårsskiftet fik han nok. På det tidspunkt havde Casper Behrendt 28.000 kroner til gode for ekstravagter kørt i november. Aftalen med Bios var, at han ville få dem udbetalt i december. Det skete ikke, og først den 15. januar faldt pengene efter en længere sms-korrespondance med Bios’ lønkontor, som avisen har set.
- Det er forkasteligt, at man ikke får den løn, man skal have for at give en ekstra hånd. Og personligt stoppede jeg den 1. januar med at hjælpe, fordi Bios ikke kunne finde ud at løse lønproblemerne.
- Hvilke lønproblemer?
- At jeg enten ikke fik den rigtige løn eller, at den kom for sent. Og når jeg ringede til lønkontoret, så kunne jeg enten ikke få fat i nogen, eller også havde de travlt og ville ringe tilbage, men det gjorde de sjældent. Jeg vil gå rigtig langt for et firma, hvis jeg får min løn, men når det ikke sker, så er det ikke sjovt længere.
- Du er jo langt fra den eneste i Bios, som har oplevet problemer med lønudbetalinger. Hvilke forklaringer er ledelsen kommet med?
- Mange forskellige forklaringer. En er, at der ikke var så mange i Bios-administrationen, som kendte til systemet, og den, der gjorde, stoppede. Vi har også fået også at vide, at det var et nyt program, som der var tekniske problemer med. På et tidspunkt begyndte de hollandske ejere at blande sig og fjernede nogle tillæg og lavede om på tingene. Og endelig blev vores vagtform lavet om fra 87 døgn på et år til 103 døgn på et år. Uden varsel skulle vi pludselig præstere 16 døgn mere på et år til stort set samme løn. Da vi som tillidsmænd konfronterede ledelsen fik vi at vide, at det skyldtes en tastefejl.
- Hvis du skal se tilbage på din ansættelsesperiode fra start til slut, hvad tænker du så?
- I september troede jeg, at det kun lige var i begyndelsen, at vi skulle give den en ekstra skalle. I september og måske oktober, men fra november og december, så ville det køre. Det var min forventning. Men sms’erne med tilbud om at køre ekstravagter fortsatte ind i 2016. Vi hørte hele tiden fra ledelsen, at nu ville der komme 40 nye reddere, og nu var der 60 nye på vej og så videre. Så kom meldingerne om, at nu var de tyske reddere på vej, de skulle bare lige godkendes, og så ville driften fungere. Men problemerne fortsatte og behovet for at få folk til at tage ekstravagter og dobbeltvagter faldt ikke. Der var noget, som ikke hang sammen.
- Det kunne lyde som om, at ledelsen har et problem med troværdigheden. Stoler du på Bios’ ledelse?
- Nej. Når ens direktør (Morten Hansen, red.) gang på gang siger ting, som ikke stemmer med den virkelighed, man oplever, mister man tilliden.
Da Casper Behrendt stoppede i Bios, havde han stadig løn til gode. Et beskedent beløb på under 1000 kroner.
- Men det handler ikke længere om pengene. Det er princippet, siger Casper Behrendt.
Denne historie er blevet til i samarbejde mellem DR Fyn og Fyens Stiftstidende
