Mikkels sidste rus og rejsen til Egely

18-årige Mikkel Gregersen Krog har i otte år udsat sin krop for et stofmisbrug, der har medført fatale konsekvenser for ham selv og hans relationer til familien. Blandt andet har hans misbrug ramt en af hans små brødre hårdt nok til, at han skulle modtage psykologhjælp. Selv siger Mikkel, at det er nu eller aldrig, hvis han skal ændre sit liv.

Mikkel Gregersen Krog svæver i en rus, hvor han ikke ved, om han er påvirket af stoffer. Eller om det er flere overvældende negative følelser, der gør, at han ikke husker, hvor han er lige nu. Skiftevis læner han sit hoved til højre, hvor hans far sidder, og så til venstre, hvor hans mor sidder. Med Mikkel sovende i midten på forsædet mellem sine fraskilte forældre, kører den mørkegrå Volkswagen Caravelle på E20-motorvejen mod en sikret særforanstaltning for kriminelle unge på Nykøbing Sjælland. Mikkel har nu én gang for alle brug for at blive stoffri.

- Jeg har skuffet min familie alt for mange gange. Jeg vil gerne væk fra stofferne, så jeg kan få et godt forhold til mine søskende og forældre igen. De værste dage er de dage, hvor jeg skuffer min familie, fortæller 18-årige Mikkel.

En ungdom, hvor hårde stoffer som ecstasy, amfetamin og benzodiazepiner dominerede hverdagen for Mikkel, var det ikke utænkeligt, at slagsmål og kriminalitet også fandt sted i hans liv. I 2015 blev han dømt for tre voldssager og for at sætte ild til en bil. Fordi Mikkel var under 18, da han blev dømt, fik han en ungdomsanktion, som er et alternativ til en ubetinget fængselsstraf for unge mellem 15 og 18 år, som begår alvorlig kriminalitet. Han blev straffet med to år, hvoraf to måneder skulle afsones i den sikrede døgninstitution Koglen, og resten af tiden på et andet socialpsykiatrisk opholdssted.

Sådan gjorde vi ...

Den sikrede døgninstitution Egely har givet samtykke til, at Fyens Stiftstidende måtte komme ind bag murene og få et indblik i dagligdagen. Fotografen og journalisten har sammenlagt tilbragt otte dage på afdeling A sammen med pædagoger og de anbragte unge.

Mikkel Gregersen Krog har indvilliget i at dele sin historie med læserne i samarbejde med sin familie og Egely.

Efter sin løsladelse den 23. April 2016 gik det godt for Mikkel. Derfor kom det som et chok for forældrene, da de den 23. November 2016 fik et opkaldt fra sønnen, hvor han akut havde brug for hjælp. Mikkel vågnede op efter 48 timers søvn og vidste ikke, hvad han havde foretaget sig de seneste par dage.

- Mine forældre troede, at jeg var i en psykose, da jeg mødte op hjemme hos min mor den dag. Jeg havde været igennem hele følelsesregistret og lignede et lig, fortæller Mikkel.

I sin lejlighed i Aabenraa løber han forvirret fra væg til væg. Det eneste som han ved, er, at han har været skudt af på nervepiller med nogle kammerater. Han går i panik over, at han ikke ved, om han har sovet eller været vågen de sidste to døgn. Han skulle have været i skole, lavet lektier og været sammen med sin kæreste. I stedet tog stofferne ham et helt andet sted hen, og fik ham til at glemme tid, sted og alle andre omkring sig.

Vil du have flere af denne slags historier?

Få flere digitale fortællinger og dybdeborende journalistik, hvis du tegner et abonnement på Fyens.dk for kun 49 kroner om måneden.

De overvældende negativer følelser fylder igen alt for meget i ham. Han dirrer af vrede. I al forvirring tager Mikkel en kniv frem fra køkkenskuffen og sætter sig ind i sin bil. Det er her, Mikkel indser, at den er helt gal med ham igen. Han tager sin telefon op ad lommen og ringer til sin far for at fortælle, at de bliver nødt til at mødes hos Mikkels mor i Løgumkloster. Der er noget, som Mikkel gerne vil fortælle.

Da Mikkel var tre år, gik hans forældre fra hinanden. Moren flyttede til Løgumkloster og faren blev i Skærbæk sammen med Mikkel. Adskillelsen er noget, han har kunnet mærke i opvæksten, og derfor brugte han også ofte tid udenfor hjemmet. Når han var hjemme, mindede det ham om forældrenes adskillelse. Omgangskredsen var hovedsageligt drengevenner, der var ældre end ham selv, og derfor var det ikke unormalt at ryge hash i en alder af 10 år.

Det var mange årsager, der fik Mikkel tilbage i misbrug november 2016. Han tog nervemedicin efter halvandet års pause. Han begyndte at få sværere og sværere ved at stå op om morgenen og komme på murerskolen i Aabenraa. Det begyndte ikke kun at gå dårligt med mureruddannelsen, som han var startet på én måned efter, han blev løsladt fra sin ungdomsanktion i april 2016, men også på familiefronten løb Mikkel ind i nye skuffelser.

- Jeg mødte min oldemor i brugsen, og jeg vinkede til hende og gik over for at hilse, men hun kunne slet ikke genkende eller huske, hvem jeg var. Jeg ved, at hun ved, hvordan jeg har været. Det sidste indtryk, hun har haft af mig, var ikke særligt godt.

Det er efter mødet med hans oldemor i brugsen, som nogle måneder efter afgår ved døden, at han i starten af november begynder på stofferne igen. Selv om han ikke havde det tætteste forhold med oldemoren, fik det Mikkel til at tænke mere og mere over familiesituationen. Det rammer ham igen, hvor lidt han har været der for familien, imens hans årelange stofmisbrug og kriminelle fortid stod på. I flere år har han været et skræmmescenarie frem for et forbillede for hans små søskende, og den nemmeste udvej var at tage nervepiller for at glemme tingene for en stund.

- Min lillebror kan den dag i dag stadigvæk ikke se mig i øjnene. Jeg har været skyld i, at han var nødt til at gå til psykolog.

Da Mikkel ringer for at mødes med sine forældre, er han ikke klar over, om han stadig er påvirket af stofferne, eller om det er, fordi han er bedrøvet, trist eller skuffet. Når de mange følelser rammer hinanden på samme tid, begynder det at prikke i hele hans krop, og han mister selvkontrollen.

- Jeg kan ikke huske, hvordan jeg kom hjem til min mor, eller hvad mine forældre sagde til mig, da jeg nåede frem. Jeg var bare helt færdig den dag, fortæller Mikkel.

Der er 50 kilometer fra Mikkels lejlighed i Aabenraa til hans mors hus i Løgumkloster. Da Mikkel møder helt desorienteret op på morens matrikel efter flere dages konstant indtagen af stoffer, vælger forældrene at tage kontakt til hans sagsbehandler. Mikkel har samlet forældrene for at fortælle, at han har brug for hjælp. Det var i 2014, at forældrene kunne erkende, at Mikkel havde et misbrug. Det endte med, at forældrene sendte ham på et behandlingscenter i Christiansfeld i 12 måneder frem mod hans ungdomsanktion.

- Den første gang, de fandt ud af, jeg havde problemer, var dagen før min konfirmation, hvor min far fandt en bong til hashrygning i mit skab.

Den samme dag han møder op hos sin mor i Løgumkloster, kører forældrene med Mikkel i midten på forsædet i morens Volkswagen Caravelle til Aabenraa for at hente noget tøj i hans lejlighed. Efter en snak med sagsbehandleren er det blevet besluttet, at Mikkel skal på en afvænningskur på Bakkegården, som er en landsdækkende sikret døgninstitution for unge med kriminel adfærd.

Blå bog

Mikkel Gregersen Krog er født på Tønder Sygehus i 1998.

Han er opvokset i Ballum i den vestlige del af Sønderjylland.

I en alder af 10 år flyttede han til Skærbæk sammen med sin far. Hans mor bor Løgumkloster med sin nye mand. I dag bor han i egen lejlighed i Aabenraa, hvor han er under uddannelse som murer.

Mikkel har i alt syv søskende.

Mikkel nåede aldrig at færdiggøre skolegangen, men har taget eksamen i matematik, dansk og engelsk. Han har siden 2014 siddet på misbrugscentret Fonden Tagkærgaard, døgninstitutionen Koglen, opholdsstedet Fonden Føniks, sikret døgninstitution Bakkegården og sikret døgninstitution Egely.

Interaktivt 360° billede

Billedet til venstre kan du navigere i. Klik på play og kig op, kig ned, kig til siderne. Gå på opdagelse ved at klikke på de runde cirkler og få mere information, billeder og video om Mikkel og Egely.

- Den dag, hvor jeg tog hjem til mine forældre efter at have været på stoffer, var ikke den værste dag i mit liv. Jeg har haft flere af den slags dage.

For Mikkel går de første par dage på Bakkegården med at sove ud. Mikkel vælger frivilligt at gå med til at frihedsberøve sig selv for at komme væk fra misbrug og genvinde familiens tillid igen. En hverdag uden Facebook eller kontakt med andre mennesker uden for Bakkegårdens mure er nu en realitet for ham.

Efter en uge bliver Mikkel flyttet fra Bakkegården til den sikrede døgninstitution Egely i Nørre Aaby, på trods af at stedet har et ry for at have de strammeste regler. Institutionen modtager unge, som enten har begået kriminelle handlinger, eller som vurderes at være til fare for dem selv eller deres omgivelser. Det er et ønske fra Mikkel selv, der gerne vil være geografisk tættere på familien, så de har bedre muligheder for at besøge ham, imens han er i gang med at få styr på sine problemer.

Selv om Mikkel skred fra sit job, har han fået lov til at beholde sin elevplads som murer, når han kommer ud. Mikkels sagsbehandler og Egely har indgået et samarbejde, og det er op til dem, hvornår Mikkel kan komme ud igen. Det eneste som Mikkel ved, er, at han har et arbejde, familie og en kæreste, når han kommer ud.

- Jeg er nået dertil i mit liv, hvor det er nu eller aldrig, hvis jeg skal stoppe. Jeg vil gerne stoppe. For jeg vil gerne videre og få noget ud af livet og leve et simpelt liv resten af tiden.

Mikkel er frihedsberøvet for anden gang i sit liv, men denne gang tror han på, at der er en mening med det. Hans ophold på Egely skal hjælpe ham på fødderne igen og genvinde familiens tillid.

Udgivet den 12/01-2017.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *