– Det er børnene, der er de seje. Ikke mig

For fem år siden sagde hun sit faste job op og solgte alt, hvad hun ejede. I dag er hun kendt som den danske kvinde, der redder heksebørn i Nigeria. Her kan du møde 37-årige Anja Lovén, der sætter livet på spil i et af de farligste lande i Afrika, selv om hun blev mor for små to år siden

Det løber hende koldt ned ad ryggen. Også selv om varmen i den sydlige del af Nigeria burde forhindre den mindste antydning af en kuldegysning.

Anja Lovén har set meget i de tre år, hun har boet og arbejdet i det afrikanske land, men det her overgår alligevel det meste.

Få meter fra hende står en toårig dreng uden en trevl på kroppen. Alene, stærkt underernæret og døden nær. Han ligner en gammel mand fanget i en barnekrop, som han står der med udspilet mave og balder, der er reduceret til to hudlapper.

Anja Lovén har mest af alt lyst til at løbe hen til drengen. Samle ham op. Køre ham hen til sit børnehjem. Og give ham den kærlighed, han ikke har fået i de otte måneder, hvor han har levet af mad og vand fra forbipasserende, fordi hans familie har udstødt ham.

Men det går ikke at løbe hen til drengen. Anja Lovén er nødt til at spille sine kort rigtigt. Det ved hun af erfaring.
Sammen med resten af sit hold udgiver hun sig derfor for at være en flok missionærer, der er kørt til den lille landsby for at smage på hundekød. Hvis de lokale opdager, de i virkeligheden arbejder med at redde såkaldte ”heksebørn”, er det ikke til at vide, hvad der sker. Hverken med dem eller drengen.

- Hvilken slags træer har I her i byen? De er meget smukke, siger Anja Lovén til manden, der sælger hundekød.

Hun er ligeglad med træerne. Fuldstændigt ligeglad. Hun spørger kun, fordi den lille dreng står i nærheden af dem.
Manden med hundekødet bider på og fortæller lystigt om træerne, mens de bevæger sig hen mod dem - og drengen.

- Kan jeg give ham noget vand og en kiks, spørger Anja Lovén og lader, som om hun først får øje på drengen, da de står ved siden af ham.

- Ja, svarer manden med hundekødet, uden selv at lægge an til at gøre noget, da han fortæller, at drengen er blevet forladt af sine forældre og bor på gaden, fordi han er blevet beskyldt for at være et heksebarn.

Anja Lovén bukker sig ned og giver drengen en tår af sin vandflaske. Lige der - mens hun sidder på hug, og drengen drikker - trykker en af de andre frivillige fra nødhjælpsholdet på udløseren på sit mobil­kamera. Kort efter ligger drengen på bagsædet af nødhjælpsarbejdernes hvide bus. På vej mod børnehjemmet sammen med Anja Lovén.

Sådan så det ud, da Anja Lovén reddede drengen Hope, som havde levet på gaden i otte måneder. Billedet gik viralt på de sociale medier og gjorde den 37-årige dansker verdensberømt for sit  arbejde med at tage sig af de såkaldte heksebørn i Nigeria. Alene i Danmark skabte billedet så  meget omtale, at der blev samlet to millioner kroner ind til Din Nødhjælp på to dage. Privatfoto

Fortæller kun sandheden i Danmark

I dag, lidt over tre måneder efter redningsaktionen, går Anja Lovén rundt i et rødt murstenshus i den vestlige del af Aarhus, hvor hun har lejet et midlertidigt kælderrum, inden hun skal tilbage til Nigeria.

Hun er træt, siger hun som noget af det første, da hun åbner døren og glider ud i køkkenet for at sætte vand over til en hurtig kop pulverkaffe. Træt på den gode måde.

I aftes stod hun foran 100 mennesker på et bibliotek i Østjylland og fortalte om sit arbejde med at redde heksebørn i Nigeria. Samme dag havde hun et norsk tv-hold i hælene fra morgen til aften. I næste uge har hun flere foredrag, og senere på måneden skal hun til Berlin for at blive interviewet til et af de mest sete morgenprogrammer på tysk tv.

Interessen for Anja Lovén - og den velgørende organisation Din Nødhjælp, som hun stiftede for fire år siden - er enorm. Sådan har det været, lige siden hun delte billedet på Facebook af sig selv og den toårige dreng, som det meste af verden hurtig lærte at kende som Hope.

New Zealand, Israel, Rusland, Italien, Frankrig, Iran, Australien, USA og så selvfølgelig Danmark. Det er blot nogle af de lande, hvor historien fik et liv og skabte opmærksomhed om den 37-årige danskers arbejde med at tage sig af børn, der bliver beskyldt for at være hekse i den nigerianske stat Akwa Ibom.

- Jeg havde på ingen måde forestillet mig, at billedet ville nå så langt ud. Vi har fået råbt verden op, siger Anja Lovén, da hun har sat sig til rette ved spisebordet i køkkenet.

Anja Ringgren Lovén er kendt for sit nødhjælpsarbejde i Afrika, hvor hun blandt andet bruger tid på at hjælpe såkaldte heksebørn. Noget, som danskerne kunne se, da hun var med i DR-programmet "Helvedes helte".
Anja Lovén er på rekordtid blevet kendt som den danske kvinde med tatoveringerne, som redder heksebørn i Nigeria. Den første tatovering - et kinesisk tegn for styrke og mod - fik hun på en rejse i 1999. I dag er store dele af hendes krop dækket af et virvar af ord og billeder foreviget af en nål. Et kaos, der vidner om hendes liv, som hovedpersonen selv siger det.

Men - for sådan et er der, siger hun - opmærksomheden skal behandles med omtanke.

- Jeg fortæller kun sandheden til jer (danske journalister, red.). Når jeg bliver interviewet af udenlandske medier, siger jeg, at vi samarbejder med den nigerianske regering. Jeg fremhæver også den lov, som har gjort det forbudt at anklage børn for hekseri. Det, jeg ikke siger, er, at loven ikke virker, og at myndighederne er noget af det mest korrupte, ineffektive og langsomtarbejdende, man kan forestille sig. Hvis jeg gør det, risikerer jeg, at de lukker ned for vores arbejde. Vi taler om et land, hvor politiet skyder alt og alle for det mindste og lægger ligene på gaden til skræk og advarsel. Et land, hvor der ikke er respekt for menneskeliv. Hvis jeg går ud i medierne og stiller Nigeria i et alt for dårligt lys, er det ikke til at vide, hvad der sker. Jeg frygter for min sikkerhed, og at de kan finde på at slå børnene ihjel.

Det er den virkelighed, Anja Lovén lever i. Med en trang til at gøre noget for de børn, der bliver anklaget for at være hekse. Og med en frygt for, at det kan gå galt hvert øjeblik.

Det er også derfor, hun er hjemme de næste måneder. Ud over at samle penge ind til Din Nødhjælp ved at holde foredrag har hun brug for at give slip og lade kroppen falde til ro, inden hun tager tilbage til det vestafrikanske land, hvor hun er i konstant alarmberedskab, som hun siger.

Men hvorfor? Hvorfor droppe den trygge tilværelse i Danmark og tage tilbage til Nigeria for at sætte livet på spil? Og hvorfor blive ved, når hun for snart to år siden blev mor til sit første barn?

Omsorgsgen med modermælken

Fortællingen om Anja Lovén og hendes trang til at hjælpe andre mennesker begynder, længe inden hun stiftede Din Nødhjælp i 2012. Mere præcist i Frederikshavn i begyndelsen af 1980’erne.

Det var her, hun voksede op med sin mor, der blev skilt fra hendes alkoholiserede far, og sin tvillingesøster og storesøster. Her, de blev flasket op med sætningen: ”Vi skal passe på dem, der har behov for det.”

Moren arbejdede på et plejehjem og havde sjældent fri, før den unge Anja og hendes søskende var færdige med timerne i skolen. Derfor cyklede de ofte hen på plejehjemmet og ”hang ud”, som Anja Lovén formulerer det.

- Vi spillede med de gamle og hjalp med at give dem mad. Imens så jeg, hvordan min mor tog sig af andre mennesker. Hvordan hun udviste empati og omsorg. Jeg fik omsorgsgenet ind med modermælken.

Det var også i løbet af de år, at Anja Lovéns mor plantede drømmen om at komme til Afrika i hende.

- Min mor sagde altid, at vi skulle tænke på de sultne børn i Afrika, hvis vi ikke spiste op. En dag sad jeg og snakkede med min tvillingesøster om, at vi måske kunne sende mad ned til dem i kuverter. Vi tog det meget seriøst, husker hun.

Blå bog

Anja Ringgren Lovén, 37 år, er født og opvokset i Frederikshavn.
Student fra Frederikshavn Gymnasium og HF. Uddannet stewardesse og tidligere ansat i Maersk Air. Arbejdede desuden som rengøringsassistent og servicemedarbejder på sygehuset i Aalborg, inden hun flyttede til Aarhus og blev butikschef i en tøjforretning.
Sagde sit job op i 2011 og solgte alt, hvad hun ejede, for at rejse tre måneder til Malawi som observatør og nødhjælpsarbejder for Folkekirkens Nødhjælp.
Startede året efter sin egen indsamling via portalen Little Big Help og rejste til Tanzania for at genopbygge en landsbyskole.
Stiftede i 2012 den velgørende organisation Din Nødhjælp, som først og fremmest hjælper ”heksebørn” i Nigeria til et bedre liv.
Blev landskendt, da hun i 2014 var med i DR2’s dokumentarserie ”Helvedes Helte”. Var året efter med i dokumentarserien ”En dansker redder verden” på samme kanal. Til efteråret er hun aktuel i serien ”Anjas Afrika”, som bliver en tv-serie på tre-seks afsnit.
Var nomineret til Den Nordjyske Initiativpris sidste år, hvor hun blev nummer to. Senere på måneden får hun tildelt Niels Ebbesen Medaljen for at gøre en ” modig, uselvisk og usædvanlig indsats for at redde heksebørn i Nigeria”.
Er kæreste med David Emmanuel Umem, der også arbejder i Din Nødhjælp. Sammen har de sønnen David Jr. Lovén Umem, der fylder to år til august.
Du kan læse mere på www.dinnoedhjaelp.dk og følge hendes liv i Danmark og Nigeria på hendes offentlige facebookprofil.

Nogle år efter gymnasiet rejste hun ud i verden. Dog ikke til Afrika. I stedet gik turen til Mellemøsten, hvor hun boede i Israel med afstikkere til Libanon og Egypten. Hjemme igen gik hun i gang med at uddanne sig til stewardesse.

- Det var den der udlængsel, som hun siger i dag, når hun reflekterer over sine første år i 20’erne.

Udlængslen blev med et sat på standby, da Anja Lovéns mor pludselig døde af lungekræft. Anja Lovén var kun 23 år, da hendes faste holdepunkt i livet forsvandt.

- Det var er kæmpe slag. En sorg, som jeg stadig kæmper med.

Tre dage efter Hope blev reddet, mødte han Anja Lovéns søn, David Jr. Det var første gang, hun så Hope smile. Ifølge Anja Lovén var det et mirakel, at Hope overlevede alene på gaden. I dag har han det godt og er så småt ved at få et ordforråd, efter han har fået fjernet snavs fra ørerne. Foto: Privat
Tre dage efter Hope (tv.) blev reddet, mødte han Anja Lovéns søn, David Jr. Det var første gang, hun så Hope smile. I dag bor han bor børnehjemmet og er så småt ved at få et ordforråd, efter han har fået fjernet snavs fra ørerne. Foto: Privat
Anja Lovén og resten af holdet bag Din Nødhjælp er i disse måneder i gang med at få bygget et nyt børnehjem. Første etape er indflytningsklar til august, men hele børnehjemmet skal stå færdigt i løbet af 2017.  Foto: Privat
Anja Lovén og resten af holdet bag Din Nødhjælp er i disse måneder i gang med at få bygget et nyt børnehjem. Første etape er indflytningsklar til august, men hele børnehjemmet skal stå færdigt i løbet af 2017. Foto: Privat

Men hun fandt sig til rette i livet uden moren. Flyttede til Aarhus og blev hurtigt butikschef i en tøjforretning. Som 30-årig havde hun fundet sin vej i livet. Troede hun.

- Jeg arbejdede hårdt og havde et godt liv, men der manglede et eller andet. Jeg følte ikke, jeg havde udrettet noget, når jeg kom hjem fra arbejde. Jeg var træt af min høje husleje. Træt af, at det hele handlede om at have det nyeste tøj og det smarteste bolig­interiør. Det hang mig langt ud af halsen. Jeg begyndte at tænke på de her børn i Afrika, som min mor havde snakket om. Jeg sagde til mig selv: ”Du er blevet 30 år, og du er ikke kommet af sted endnu. Det er nu, hvis du vil udleve din drøm, inden du skal have børn og giftes.”

Kort efter sagde hun sit faste job op og solgte alt, hvad hun ejede, og rejste til Malawi som observatør og nødhjælpsarbejder for Folkekirkens Nødhjælp. Det var i 2011.

Året efter stiftede hun sin egen nødhjælpsorganisation.

Heksebørn i Nigeria

Verden får for alvor øjnene op for de såkaldte heksebørn, da den engelske dokumentar ”Africa’s Witch Children” bliver sendt i 2008. Samme år bliver det ulovligt at beskylde børn for at være hekse i Nigeria - uden nogen effekt.
I 2010 fastslår en rapport fra Unicef nemlig, at flere og flere børn i Nigeria bliver beskyldt for at være heksebørn. Noget, der fører til udstødelse, vold og i værste fald mord.
Forklaringen på hekseanklagerne skal blandt andet findes i de mange kirker, som er udsprunget af pinse­kirken. Her er der plads til den traditionelle afrikanske tro på hekseri, trolddomskraft og sort magi.
De nigerianske børn bliver typisk gjort til syndebukke, når familier bliver ramt af ulykker. Det kan for eksempel være en fejlslagen høst eller dødsfald i familien. Hekseanklagen kommer typisk fra en onkel, en nabo, den lokale præst eller de andre beboere i landsbyen. Det er sjældent, det er forældrene selv, der beskylder deres barn for hekseri.
Når først et barn er blevet beskyldt for hekseri, er der ingen vej tilbage. Forældrene er tvunget til at opsøge en heksedoktor, som forsøger at uddrive de onde kræfter - blandt andet ved at lade barnet drikke gift. En dyr affære, som de færreste har råd til.
De fleste heksebørn ender derfor med at blive udstødt og leve på gaden. Nogle af dem bliver slået ihjel - enten ved at blive halshugget, brændt levende eller banket til døde.
Anja Lovén og resten af holdet bag Din Nødhjælp forsøger at redde de børn, der overlever på gaden. Dem, de redder, bliver bragt til et børnehjem, hvor de bor, går i skole, får mad, tøj og eventuelt medicinsk behandling. Din Nødhjælp bruger desuden tid og penge på oplysningsarbejde, der skal bekæmpe
overtroen i Nigeria.
Du kan læse mere om Din Nødhjælp og støtte projektet på www.dinnoedhjaelp.dk.

- Jeg kan ikke have selvmedlidenhed

Det er svært at forestille sig, som hun sidder der med det lune kaffekrus mellem hænderne i udkanten af Aarhus - rolig, smilende og syngende med sin frederikshavnerdialekt - men den er god nok. I de tre år, Anja Lovén har boet og arbejdet i Nigeria, har hun set ting, hun ikke ønsker, andre skal se. Nogensinde.

Hun har set præster, der tvinger børn til at drikke gift i den overbevisning, at det uddriver onde ånder. Hun har set børn, der er blevet halshugget, brændt levende eller tortureret. Alene af den grund, at de er blevet beskyldt for at være hekse.

Oplevelser, der umiddelbart lyder som noget, der kan få enhver til at miste troen på menneskeheden. Anja Lovén prøver at se anderledes på det.

- Det er vigtigt at sige til sig selv, at man ikke kan redde alle her i verden. Det har jeg gjort. De børn, vi redder, holder mig oppe. De smiler og har overskud, selv om de har været udsat for det værste, man kan forestille sig. Jeg kan ikke tillade mig at have selvmedlidenhed. Det er børnene, der er de seje. Ikke mig.

Et andet overlevelsestrick, hun bruger, er humoren. Gerne den sorte af slagsen.

- Vi er nødt til at have humoren med i alle de forfærdeligheder, vi oplever. Det er vi bare. Ellers får man hurtigt lyst til at løbe skrigende hjem til Danmark, siger Anja Lovén.

Da hun for snart to år siden blev mor til sønnen David Jr., var det nok de færreste, der havde protesteret, hvis Anja Lovén havde valgt den trygge tilværelse i netop Danmark frem for det usikre liv i Nigeria. Men sådan blev det ikke.
Når hun er hjemme i Danmark, går sønnen i vuggestue som de fleste andre danske børn på den alder. Når hun rejser til Nigeria, er sønnen også med i flyveren.

- Livet stopper ikke, når man får børn. Det er først der, det begynder. Det har jeg fundet ud af. Jeg prioriterer og planlægger anderledes, men det betyder ikke, at jeg laver mit liv om. Hvis jeg vil være sikker på, at der ikke sker min søn noget, skal jeg tage ham med ned i det kælderrum, vi bor i, og ikke lave andet end at læse bøger for ham og aldrig gå ud. Sådan kan man ikke leve sit liv, siger Anja Lovén.

Dermed ikke sagt, at hun arbejder på samme måde, som hun altid har gjort. Efter hun er blevet mor, er hun blevet mere pylret, hvis hun selv skal sige det.

- Jeg holder lidt igen. Jeg kan ikke tillade mig selv, at der sker noget med mig. Det vil være unfair over for min søn. Han skal have sin mor i mange år. Derfor tager jeg ikke på lige så mange redningsaktioner og leger Rambo, som jeg har gjort tidligere, fortæller Anja Lovén.

Men til historien hører også, at de farlige redningsaktioner ikke er hverdagskost. Noget, man ellers nemt kan tro, hvis man har set DR-dokumentarerne ”Helvedes helte” og ”En dansker redder verden”, som har været med til at gøre Anja Lovén til et kendt ansigt i Danmark.

- Folk tænker måske, at jeg er på redningsaktioner hver dag, når de har set mig i tv. Men sådan foregår det ikke. 99 procent af mit arbejde foregår på børnehjemmet, hvor jeg laver administrative opgaver, leger med børnene, sender dem i skole og egentlig bare er en mor for dem.

Men de er der stadig, redningsaktionerne. Og hun har ikke tænkt sig at droppe dem, fordi hun er blevet mor.

- Der er noget i mig, der gør, at jeg ikke kan give slip. Det er nysgerrigheden, spændingen og det brændende ønske om at gøre en forskel. Jeg vil gerne være der som den første, når vi redder et barn.

Hør lige her, din dumme kælling!

Anja Lovén svæver på en lyserød sky. Det ved hun godt, siger hun selv. Men som hun også siger:

- Jeg tror, der er mange danskere, der har den drøm. Jeg har bare valgt at gøre noget ved den.

Derfor er det heller ikke så overraskende, at langt de fleste danskere, hun møder til sine foredrag, roser hende for det arbejde, hun laver. Men indimellem dukker de op: kritikerne. Ikke til hendes foredrag, men i en privat på besked på Facebook. Der er langt imellem dem, men de er der. Og så er det, pigen fra Frederikshavn, som hun kalder sig selv, har svært ved at holde sig tilbage.

- Jeg har fået beskeder, hvor folk spørger, hvorfor jeg ikke hjælper de danske børn. Jeg er så røvsyg træt af den kommentar, siger hun og lader, som om hun skal til at svare en kvinde, der netop har skrevet en af den slags beskeder til hende på Facebook.

- Hør lige her, din dumme kælling. Du sidder bare derhjemme i sofaen, æder pizza, drikker cola og har et godt liv. Du skal ikke spørge mig, hvorfor jeg ikke gør noget for de danske børn. Dem er der nogle, der hjælper. Og så hjælper jeg børnene i Nigeria. Du skal ikke angribe mennesker, der gør en forskel ude i verden, når du ikke selv gør noget for andre.

Mange danskere kender hende fra DR-dokumentarerne ”Helvedes Helte” og ”En dansker redder verden”. Hvad de færreste ved er, at hun engang blev tilbudt at være med i Paradise Hotel. Noget Anja Lovén takkede pænt nej tak til. Til efteråret er hun aktuel i en ny DR-serie, der har fået navnet ”Anjas Afrika”.
Mange danskere kender hende fra DR-dokumentarerne ”Helvedes Helte” og ”En dansker redder verden”. Hvad de færreste ved er, at hun engang blev tilbudt at være med i Paradise Hotel. Noget Anja Lovén takkede pænt nej tak til. Til efteråret er hun aktuel i en ny DR-serie, der har fået navnet ”Anjas Afrika”.

Anja Lovén falder hurtigt ned igen. Med tiden har hun valgt at vælge sine kampe, siger hun og gør en dyd ud af at understrege, at hun ikke er blevet en fanatisk nødhjælpsarbejder, der afskyr den danske levemåde.

- Vi skal ikke have dårlig samvittighed over det liv, vi lever i Danmark. Vi kan ikke gøre for, at vi er født her og lever, som vi gør. Hvis afrikanerne havde mulighed for at leve på samme måde, ville de gøre det, lyder det fra den 37-årige nødhjælpsdirektør.

Hun har dog svært ved at forstå forbrugerræset.

- Jeg købte nogle tallerkner fra Royal Copenhagen som gave til mine niecer. 700 kroner stykket for sådan en lortetallerken? Det kunne jeg aldrig finde på at købe til mig selv. Det betyder ikke, at jeg kigger på min familie og tænker, at de er dårlige mennesker, fordi de køber dyre designerting eller bor i et stort, lækkert hus. Slet ikke. Jeg føler mig på ingen måde bedre end andre mennesker.

Anja Lovén ligner da også de fleste danskere, når hun er hjemme fra Nigeria.

- Jeg kan godt lide at bruge neglelak, gå til frisør og bruge meget sminke. Jeg er ikke blevet en bush woman. Jeg har også en Iphone og en Mac, som så mange andre danskere. Jeg prioriterer bare mit liv anderledes. Den måde, jeg har valgt at leve på, har gjort mit liv bedre.

Om et par måneder flyver Anja Lovén igen til Nigeria. Ned til Hope og de andre børn på børnehjemmet. Sammen med sin søn.

Anderledes kan det ikke være.

Udgivet den 10/05-2016.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *