Af Inaam Nabil
Foto: Yilmaz Polat
I et asylcenter på Fyn sidder syriske Khalil og håber på at få lov at blive i Danmark og få familien hertil.
Nede i Tyrkiet sidder hans kone og fire børn og venter på udfaldet.
Stiftstidende besøgte Khalil i Brenderup og hans familie i Istanbul.
Brenderup
34-årige Khalil går langs strandkanten i Brenderup på en mandag formiddag i starten af oktober måned. Lillebælts bølger dør hurtigt ud langs kysten. De er små, svage og harmløse.
Men Khalil har et tvetydigt forhold til dem. De kaster ham frem og tilbage mellem minder fra de seneste få måneder af hans liv. I flere nætter har de efterladt ham desperat og tørstig efter søvn. Havde han vidst, hvor vrede og dybt ubarmhjertige havets bølger kan blive, havde han aldrig vovet at kigge dem i øjnene.
Den mandag, da han kigger ud mod Båring Vig, mærker Khalil sin utilstrækkelighed - opgivende forsøger han at se skillelinjen mellem havet og himlen. Kun en tynd, hvid tråd er at skimte i denne disede dag. Han kniber de røde øjne, omkranset af sorte rander sammen. De vidner om lange, vågne nætter. Det gør ondt at holde dem åbne i dagslyset.
- Lige nu skal der måneder til at komme over mine traumer. Jeg sover kun to timer om natten. Så står jeg op omkring fem om morgenen, ryger en del cigaretter, indtil der bliver serveret morgenmad. Så prøver jeg at sove igen om eftermiddagen, men det lykkes aldrig rigtigt. Jeg tænker og tænker ..., siger Khalil.
Han bor sammen med 77 andre syriske mænd på det tidligere Sct. Knudsborg Feriecenter. Stedet blev september i år omdannet til et asylcenter for flygtninge. Asylcenteret er et blandt mange i Danmark, der hen over sommeren er blevet oprettet i hast. Alene i august måned flygtede 2287 syrere op til Danmark. Tallet er steget til op mod 7000 registrerede asylansøgere i år. Indtil videre.