Cash' søn viste rundt
Volbeat og Michael Poulsen har alle dage haft snuden dybt begravet i sporet med amerikansk rock, rockabilly og country. Elvis og Johnny Cash er de to fyrtårne, der overstråler alle andre referencer og inspirationskilder, og begge legender har Michael Poulsen fængende anekdoter om.
- Jeg købte en guitar i selvsamme butik, Elvis fik sin første guitar i. Det var i Tupelo, Mississippi. Hans mor havde taget ham med ind for at købe en cykel, men han forelskede sig i stedet i et jagtgevær. Ejeren forsøgte at henlede hans opmærksomhed på butikkens eneste akustiske guitar, og Elvis bad sin mor om at få den i stedet. Hun gav sig, og derfor blev den butik på en måde stedet, hvor Elvis' karriere startede. I dag er butikken en turist- attraktion, selv om man stadig kan købe haveredskaber og ting til huset. Man kan naturligvis også købe guitarer, og jeg valgte selv en sort guitar, der er virkelig flot, men ikke er en krone værd som instrument. Og dog. Jeg har rejst rundt i USA med guitaren og skrevet flere sange på den, selv om den ikke stemmer. At sidde på et hotel i Memphis med en guitar købt samme sted, Elvis fik sin første, er umuligt ikke at blive motiveret af, siger Michael Poulsen.
Hans oplevelse med Cash kom i stand efter en koncert i Nashville. Johnny Cash' eneste søn, John Carter Cash, inviterede Volbeat ind for at se studiet, hvor en lang række af farens største sange er blevet til.
- Selve hovedbygningen og hjemmet er brændt ned, men studiet står intakt. Vi fik en personlig rundvisning uden andre gæster, hvor vi så en masse instrumenter, rekvisitter og personlige billeder. Vi var meget taknemmelige. Det kom bag på mig, at sønnen lyttede en del til heavy metal og kendte til Volbeats plader, siger Michael Poulsen.
At stå i Elvis' fodspor eller få privat rundvisning af Johnny Cash' søn er få mennesker forundt. Hverken oplevelser som dem eller udsolgte arenaer i USA eller Europa har givet Michael Poulsen problemer med at bevare jordforbindelsen.
- Jeg og alle de andre i bandet er vokset op i små byer og i familier, hvor man altid har arbejdet hårdt. Vi har fået en god opdragelse og har altid tilstræbt at opføre os pænt over for alle på vores vej. Efter vi har vokset til vores nuværende størrelse, har det været nødvendigt at køre nogle ting lidt mere diktatorisk, men det har ikke betydet, at vi har ændret os personligt. Vi hopper stadig ned til publikum efter koncerterne for at skrive autografer, tage billeder og få en lille snak, hvis ikke vi står og skal nå et fly, siger Michael Poulsen.
Han lægger ikke skjul på, at intensiteten og presset er vokset eksplosivt, siden Volbeat har indtaget USA. Derfor har han forladt København og er flyttet tættere på familien i Næstved. På en landejendom med geder, køer og heste som naboer.
- Det handler om at finde ro. Når man har været på turné, er man omringet af lyde konstant. Ud over selve koncerterne er der lydprøver, interviews og møder med fans. I gamle dage kunne jeg sagtens sætte musik på eller se tv, når jeg var hjemme, men i dag skal der bare være fuldstændig ro. Når jeg kommer hjem og lukker døren, føles det, som om jeg har en båndoptager oppe i hovedet, der bare bliver ved og ved med at køre. Derfor har jeg det skønt med at få noget fred hjemme på min bakketop, siger Michael Poulsen og ler.
Han går af samme årsag nærmest aldrig til koncert mere. Men for nylig kunne han ikke dy sig, da Kim Larsen optrådte i Næstved.
- Jeg har altid været stor fan af Kim Larsen. Jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg elsker ham. Han er aldrig dårlig live, men den aften var han decideret fantastisk. At høre ham gav mig endnu mere lyst til at befinde mig i øvelokalet for at skrive nye Volbeat-sange, konstaterer Michael Poulsen.
Danske bonderøve i USA
Siden Kim Larsen var frontfigur i Gasolin', har det været et omdiskuteret emne, om et dansk band nogensinde for alvor har slået igennem i USA. Mange har prøvet, og stort set lige så mange har fejlet. Aqua brød delvist igennem med hittet "Barbie Girl", men sammenholder man det med Volbeats succes de seneste år, blegner dukkehittet som en billig trøje dyppet i Klorin.
- Vi har knoklet i årevis for at nå dertil, hvor vi er i dag. Det var skidesjovt at optræde på en lang række snuskede steder i mindre byer. Vi tilbragte vanvittigt meget tid på landevejen, men det var lidt som at aftjene sin værnepligt og stille og roligt stige i graderne. Vi har vundet vores respekt gradvist, hvilket betyder, at vi i dag fylder ishockeyhaller og arenaer som hovednavn. I dag tjener vi faktisk penge på at turnere i USA, hvilket også er en markant forskel i forhold til tidligere, siger Michael Poulsen taknemmeligt.
Inden Volbeat drog på de første turnéer, var der kritiske røster, som benyttede "at sælge sand til Sahara"-metaforen i forhold til at ville sælge en fordansket udgave af amerikansk rock til amerikanerne. Den kritik virker temmelig forfejlet i dag.
- Vi sælger mange plader og mange billetter i USA. Vi har ligget nummer et på metal-hitlisterne flere gange, og når vi kører rundt i turbussen gennem de forskellige stater, går der sjældent mere end en time, mellem en af vores sange bliver spillet i radioen. Det indikerer meget godt, at amerikanerne ved, hvem Volbeat er. Jeg har siddet på vej hjem i flyet mod Danmark og tænkt, at vi må være det første danske band, der har kunnet fylde arenaer på en hel turné. Og spekuleret på det forunderlige i, at sådan en flok danske bonderøve kan stå og vifte med dannebrog foran 10.000 amerikanere, der tror, vi er fra Tyskland eller Holland. Det er vi sgu stolte over, konstaterer Michael Poulsen.
