Det er pigerne, der tager imod ved sponsorstanden. De er i hudnært, lyserødt og sort tøj og kunne være hyret ind som blikfang til Formel 1 eller Tour de France. Men trods deres knaldrøde læbestifts-smil er det ikke dem, der får opmærksomheden.
- Vil I skrive jeres autograf på bagsiden af min trøje? spørger en ung mand høfligt på gebrokkent engelsk. Spørgsmålet er henvendt til de fem danskere fra computerspilsholdet Team SoloMid med Nicolai Reedtz fra Odense i spidsen.
Nicolai Reedtz og de fire andre fra holdet går hen til den unge mand og skriver deres autograf på hans trøje.
- Frederik (Byskov, holdets manager red.), er vi færdige? Jeg har lyst til at se, hvad der sker i kampen i stedet for at skrive autografer, siger Nicolai Reedtz.
Kort efter får Nicolai Reedtz og de andre spillere deres vilje, og de forlader autografskrivningen. Ved træningsområdet er der ingen fans, og de kan koncentrere sig om at varme op til deres kamp.
Avisen er taget med det amerikanskejede hold Team SoloMid, som består af fem danske spillere og en dansk manager, til Cluj-Napoca i det nordlige Rumænien, hvor de skal deltage i en turnering i computerskydespillet ”Counter-Strike: Global Offensive”.
Turneringen hedder DreamHack Open og bliver spillet i hallen Sala Polivalenta med plads til 10.000 tilskuere, men scenens indretning til turneringen gør, at der kun er plads til omkring 6000 tilskuere. Den samlede præmiepulje er på 250.000 dollar, svarende til 1,7 millioner kroner. Vinderholdet får 100.000 dollar, svarende til cirka 680.000 kroner.
For fans af e-sport - elektronisk sport - er de fem danskere store stjerner, og derfor stiller de op til autografskrivninger, når de deltager i turneringer i udlandet - ligesom kendisser gør det. De er i alderen 20-25 år og er fuldtidsprofessionelle computerspillere. Det giver dem en månedsløn på lidt under 100.000 kroner, og dermed tjener de over en million kroner om året. Den præcise løn vil de ikke ud med, og det vil deres manager, Frederik Byskov, heller ikke.
De har været tilknyttet Team SoloMid siden 1. februar i år, og efterfølgende er det kun gået en vej: direkte ind på verdensscenen som et af verdens bedste hold. De har vundet adskillige turneringer og har tjent præmiepenge for flere millioner kroner, men de mangler stadig at vinde en af de tre majors, der er om året. Og DreamHack Open i Cluj-Napoca er sådan en, og ambitionen er derfor også, at turneringen skal vindes.
Verdens bedste
Nicolai Reedtz er et stort navn inden for Counter-Strike. Han bliver af flere folk i e-sports-verdenen vurderet til at være en af verdens bedste Counter-Strike-spillere, hvis ikke den bedste lige nu. Det mener Anders Blume i hvert fald, at Nicolai Reedtz er. Anders Blume er kommentator under Counter-Strike-kampe, og det har han været siden 2013. Nicolai Reedtz har potentialet til at blive endnu dygtigere, end han er nu, da han er ung, og der er stadig uudforskede områder i hans spil, som kan udvikles og forbedres. Om et par år vil han være endnu bedre, vurderer Anders Blume.
Selv er Nicolai Reedtz meget ydmyg omkring sin rolle på holdet. Da han er meget konsistent i sine præstationer og ofte dræber et højt antal modstandere i spillet, er der mest fokus på ham. Det er ligesom i fodbold, mener han, hvor angriberne får mest opmærksomhed, fordi det er dem, der scorer målene. Men holdet vil ikke kunne fungere uden et stærkt forsvar, en solid midtbane og en god målmand. Sådan er det også på Team SoloMid, hvor spillerne hver for sig har forskellige styrker og svagheder. En er et taktisk geni, en anden er god til at forsvare bombeområdet, mens Nicolai Reedtz er god til at skyde folk og til at vinde runder, selv om han er den sidste fra sit hold på banen mod flere modstandere.
Spillede i en tidlig alder
Interessen for computerspil har Nicolai Reedtz haft, siden han var en lille dreng. Allerede inden han havde fået sin første computer i en alder af 10 år, var der mange timers erfaring bag computerskærmen. Da han var seks år, spillede han fantasy-rollespillet ”Diablo” med sin storebror i hjemmet i Vejle. Og hvis han ikke fik lov til selv at spille, så han på, når storebroderen spillede.
Som 13-årig deltog Nicolai Reedtz i sin første Counter-Strike-turnering i Rødekro. Han husker selv, at han til turneringen blev vurderet til at være den spiller, hvis niveau overraskede mest. Og det var stort for en 13-årig, der spillede mod ældre og mere erfarne spillere. Året efter blev han anset for at være et af de største talenter inden for Counter-Strike. Forældrenes opbakning blev større og større, jo mere omtale Counter-Strike fik og jo flere penge, Nicolai Reedtz tjente på det. Nu støtter de ham fuldt ud.
Men computerspil har ikke fyldt hele barndommen. Mange timer blev også brugt i den lokale badmintonhal og til de over 100 stævner, han fortæller, han har deltaget i. I en periode var der badmintontræning fire gange om ugen og kampe i weekenden, og alligevel fik Nicolai Reedtz tid til også at spille Counter-Strike. Valget mellem badminton og Counter-Strike var svært. Han følte et lille pres fra forældrene, der hældede til badmintonen, som moderen også selv spillede en del. Den store endelige beslutning blev dog taget helt af sig selv. En knæskade som 17-årig satte en stopper for badmintonen. Derefter var al tid dedikeret til Counter-Strike.
Dyb koncentration
Luften er støvet og kradser i både hals og øjne. Spillerne laver spas og griner, mens spillerbussen langsomt bumper gennem Cluj-Napoca fra spillerhotellet til Sala Polivalenta. Nicolai Reedtz sidder for sig selv med sine egne tanker i den halvtomme bus. Sådan kan han bedst lide det. Han er helt stille og kigger koncentreret ud ad vinduet upåvirket af blandingen af rumænsk musik og nutidige hits som ”Kings” af den britiske poptrio Years & Years, der knasende bræger ud af radioen.
I spillerbussen tænker han på den kommende kamp, hvordan han selv og holdet skal spille. Også tidligere kampe og fejl bliver analyseret. Hvad gik knap så godt i gårsdagens 16-6-sejr over ukrainske FlipSid3, som 508.000 så live på computeren? Hvilke udfordringer er der under turneringen? En af dem svarer Nicolai Reedtz selv på. Skærmene irriterer ham, da de er anderledes end dem, han bruger derhjemme eller til andre turneringer. I bussen fokuserer han på at lukke tankerne om de dårlige skærme ude, så de ikke påvirker hans spil senere i kampen mod Gamers2.
Og skærmene er der ikke noget at gøre ved. Det er turneringsarrangøren, der står for dem. Spillerne har selv kun mus, musemåtte, tastatur og nogle gange headset med. Det bliver transporteret i håndbagagen, så det ikke forsvinder i lufthavnens bagagehåndtering. Går noget af udstyret i stykker, tilbyder enten arrangørerne eller holdets sponsorer, der er til stede under turneringen, reserveudstyr, men ens eget udstyr er altid bedst. Ved ankomst til turneringen bliver udstyret afleveret til de turneringsansvarlige, der kontrollerer udstyret for snydeprogrammer, og det bliver udleveret et par timer inden kampstart, når holdene træner. Derefter bliver det pakket ned og båret væk af turneringsansatte, der også sætter udstyret op i de containerformede lydtætte bokse, hvor holdene spiller deres kampe. Det er også dem, der pakker udstyret sammen igen efter kampene, og stiller det væk indtil næste træning. Alt sammen for at undgå snyd.
Kærester bliver hjemme
Ingen kærester er med i spillerbussen. Eller til stede under turneringen denne her gang. Og sådan plejer det også at være for Team SoloMids vedkommende. Kærester skal nemlig ikke være et forstyrrende element, og spillerne på Team SoloMid går op i, at de ikke bliver distraheret under en stor og vigtig turnering. Men enkelte gange er kæresterne med. Således også Nicolai Reedtzs kæreste Maria Hyldal Stage på 20 år fra Faaborg, der tidligere i år var med i Katowice i Polen. Når hun er af sted, oplever hun, at fans beder Nicolai Reedtz om en autograf, og så må hun lægge ryg til, så Nicolai Reedtz har et fast underlag at skrive på.
For halvandet år siden mødte Nicolai Reedtz Maria Hyldal Stage. De mødte hinanden gennem Counter-Strike, hvor de spillede mod hinanden sammen med en fælles ven og derefter skrev sammen på Facebook. Et par uger efter mødtes de. I oktober i år flyttede de sammen i Fraugde syd for Odense. Et rækkehus i to etager med have og et computerværelse, hvor to computere står side om side. På en lille kommode bagved står en pokal og flere medaljer. De kommer fra Counter-Strike. Haven trænger til flere forbedringer, men de bliver først ordnet til foråret, når vejret bliver bedre. Der skal blandt andet gøres plads til en grill. Maria Hyldal Stage spiller også Counter-Strike, og det har hun gjort i 10 år nu. Når Nicolai Reedtz er ude at rejse til turneringer, følger Maria Hyldal Stage med på livestreams, eller også ser hun det sammen med sin familie, der også spiller Counter-Strike. Hjemme i Fraugde spiller de mod hinanden for hyggens skyld. Manager holder styr på alt
Straks efter ankomsten til Sala Polivalenta går drengene op til spillerloungen, hvor pressen ikke har adgang. Her er der spillere, sponsorer og turneringsansatte. Nicolai Reedtz spiller PlayStation med en dansker fra holdet Dignitas, mens de andre fra Team SoloMid spiser frokost fra buffeten. Aftensmad og frokost skal spillerne ikke tænke på. Det bliver serveret for dem hver dag under turneringen i spillerloungen, ligesom der også er kolde drikkevarer hele tiden. Særligt pomfritterne og hot wingsne smager godt ifølge drengene, der følger med i en anden kamp i turneringen under måltidet. En ansat hos sponsoren Logitech kommer forbi og beder dem om at skrive autografer på musemåtter og blå T-shirts.
Senere på dagen skal holdet til autograf- og fotosession hos en sponsors partner - den tyske telegigant T-Mobile. Det hele er kaotisk og virker ikke særlig planlagt fra T-Mobiles side. De ansatte virker mere opsatte på selv at tage billeder af danskerne og dokumentere spillernes tilstedeværelse.
Havde det ikke været for manager Frederik Byskov, var det slet ikke sikkert, at drengene var mødt op ved T-Mobiles stand under turneringen. De har meget at se til under turneringen og fokus skal være på kampene og på optimale forberedelser. Derfor har holdet en manager, der holder styr på aftaler, kamptidspunkter, rejseplaner, flybilletter, presse og alt andet, der ikke har med selve spillet at gøre. En egentlig træner har holdet ikke. Træningen står de selv for. Dog er Finn Andersen holdets strategiske leder, og det er ham, der planlægger taktikken, når en modstander skal besejres - sammen med holdets danske analytiker, der er ansat på deltid. Dagen inden kampen mod Gamers2 blev det afgjort, at Team SoloMid skulle møde dem, da de selv slog et ukrainsk hold. Derfor var analytikeren oppe hele aftenen og natten - 14 timer i alt - for at analysere modstanderens spil og forberede danskerne bedst muligt.
Går ikke i byen
At være blandt verdens absolut bedste Counter-Strike-spillere kræver tusindvis og atter tusindvis af spilletimer, og derfor var gymnasie-tiden på sportscollege i Vejle hård for Nicolai Reedtz. Counter-Strike begyndte at fylde mere og mere, og det betød mange sene aftener foran computerens kunstige lys med headset, tusindvis af klik med musen og trætte morgener.
I 3.g fyldte Counter-Strike så meget, at Nicolai Reedtz overvejede, om han skulle udskyde gymnasiet og bruge al sin tid på Counter-Strike. I mange af weekenderne var han i udlandet til forskellige Counter-Strike-turneringer, og det var svært at have fokus på gymnasiet. Kravet fra forældrene var dog, at han gennemførte gymnasiet. De fortalte ham, at satsede han først alt på Counter-Strike, ville han formentlig ikke komme tilbage til gymnasiet - eller først når der var gået adskillige år. Og at komme tilbage til gymnasiet som 25-årig ville være træls, syntes Nicolai Reedtz. Så han var stadig nødt til at stå tidligt op, gå i skole, få fri om eftermiddagen, hvor der var et par timers pause, inden den så stod på Counter-Strike fra klokken 17 til næsten midnat.
Han vurderer selv, at han rejser udenlands mindst 25 gange om året i forbindelse med turneringer, og det har medført nogle ofre. Modsat mange af sine jævnaldrende venner, er det sjældent, at Nicolai Reedtz går i byen og drikker sig fuld. Allerede som 17-årig stoppede han med det, men det er ikke noget, der rører ham. Han lever drengedrømmen fuldt ud, og fulde, tossede byture kan han altid indhente senere, mener han.
Løb giver fokus
Et par timer inden kampstart sætter de fem danske spillere sig ud bagved, får udleveret deres udstyr, og så er de ellers i gang med at træne og varme op. For udenforstående kan det lyde mærkeligt, at spillerne varmer op inden kampstart, men de skal indøve præcisionen, få gang i håndbevægelser, og så skal udstyret indstilles korrekt.
Efter et par timers opvarmning bliver udstyret pakket sammen og afleveret til de turneringsansvarlige. Spillerne gør sig klar og sætter sig ned i VIP-området i hvide, runde lædersofaer. Nicolai Reedtz går forrest. Han har taget en hættetrøje på og hører musik. Øjnene er fokuseret på et punkt foran ham. Med stålfaste skridt går han gennem det larmende publikumsområde i hastigt tempo. Ingen genkender ham. Eller også vælger de ikke at forstyrre ham. I den hvide lædersofa sætter han sig og kigger op på scenen. Stadig med musik i ørerne. Han er dybt fokuseret på den forestående kamp mod Gamers2, der består af to svenskere, to nordmænd og en portugiser.
Men så koncentreret inden en kamp har Nicolai Reedtz ikke altid været. Sidste år og i starten af i år havde han en tendens til, at klappen gik ned, når presset var stort. Og det er der, når han spiller foran flere tusinde mennesker i en hal om pengepræmier på flere hundrede tusinder kroner. Derfor besluttede Nicolai Reedtz, at han ville læse om, hvordan man håndterer pres, og nu føler han ikke længere, at presset skubber ham ud af hans komfortzone. Inden kampene starter, tænker han på noget helt andet, der ingen relevans har for Counter-Strike, og dermed tænker han ikke over publikum eller kampens betydning.
Nicolai Reedtz løbetræner fire gange om ugen og styrketræner to. Gør han ikke det, går det ud over hans fokus og hans reaktionsevner, og han spiller dårligere. Og løbetræningen hjælper ham til at bevare koncentrationen under kampene, hvor han ikke lægger mærke til tilskuerantallet.
Fans fra Kina
Omkring 1000 personer er mødt frem til Team SoloMids kamp mod Gamers2. Blandt dem er der to, som har rejst halvvejs rundt om Jorden. Lee Fransisco, 21 år, og Lau Yi, 20 år, læser på universitetet i Beijing, hvor de studerer litteratur. De har selv spillet ”Counter-Strike: Global Offensive” i to år og bruger flere timer hver weekend på at skyde virtuelle modstandere. Det er første gang, de er med som publikum til en live-turnering.
- Det er fantastisk at være her. Det er spændende at se spillerne, og fedt, at vi kan tage billeder og selfier med dem, siger Lee Fransisco. Hans favorithold er svenske fnatic. Det er et fokuseret, stærkt og hårdført hold. Lee Fransisco vil være som dem.
- Det er det hele værd at tage turen hertil. En dags turnering er nok for os. Fire dage er fantastisk. Det er en drøm, der går i opfyldelse, siger Lee Fransisco. Deres venner i Beijing synes, at det er fedt, at de to drenge har taget turen hele vejen til Cluj-Napoca for noget, som de elsker og brænder for.
Odds på e-sport
Inden kampstart er Team SoloMid klar favorit hos bookmakerne. Danske Spil giver odds 1,2 for sejr til danskerne, men Gamers2 står i odds 4,2. Ikke bare vinderen af kampen er det muligt at spille på. Hvem der vinder første runde, hvor mange Nicolai Reedtz dræber i kampen, om han dræber flere eller færre end Peter Rasmussen, og hvor stor en eventuel sejr til danskerne bliver, er blandt spilmulighederne på kampen hos Danske Spil.
At oddse på e-sport er nyt hos Danske Spil. Det blev lanceret i januar sidste år, og allerede nu omsætter odds på e-sport lige så meget som dansk ishockey eller golf. Kasper Nemeth og endnu en oddssætter hos Danske Spil arbejder udelukkende med odds på e-sport, som man også kan spille live på - altså mens kampene bliver spillet. Omsætningen på e-sport er tredoblet i forhold til sidste år, forklarer Kasper Nemeth, men præcise tal, vil han ikke ud med. Dog fortæller han, at e-sport er i top 10 med hældning til top 5 over sportsgrene med størst omsætning. Nicolai Reedtz dræber 15 personer i kampen. Og dermed er der gevinst til dem, der oddsede på, at han dræbte under 20,5 til odds 2,2 og på, at holdkammeraten Peter Rasmussen ville dræbe flere end ham til odds 1,82.
Overlegen sejr
Et tocifret antal hvide projektører kaster deres skarpe lys mod den lydtætte boks på scenen, mens store lyskegler bevæger sig rundt i hele hallen. Cirka 50 publikummer farer op til scenen for at få en selfie eller en autograf af spillerne. Et inferno af musik er brudt ud. Den pumpende bas giver rystelser i overkroppen, og samtidig forsøger kommentatorerne at analysere på den nyligt overståede kamp.
De fem danske spillere rejser sig op, giver håndtryk og skulderklap til hinanden og deres manager, hvorefter de bevæger sig hen over scenen til den anden lydtætte boks, hvor deres slukørede modstandere kommer ud og giver håndtryk.
Nicolai Reedtz bliver hevet til siden af en journalist fra DreamHack tv, der skal interviewe ham på scenen foran omkring 1000 fremmødte publikummer og 690.000 personer, der ser med på computeren på forskellige hjemmesider, der streamer kampene live. I joggingbukser, Nike-kondisko og en sort spiller-T-shirt med sponsornavne som Logitech, Geico og HTC, står Nicolai Reedtz med let spredte ben, hænderne bag ryggen og et tilfreds smil på læberne og svarer på spørgsmål om kampen.
Efter interviewet tager Nicolai Reedtz en hættetrøje på og slutter sig til sine holdkammerater, der er i gang med at skrive autografer og stille op til selfies med fans. På scenen ligger han ned, så han kan komme i øjenhøjde med publikum. Og der bliver Nicolai Reedtz og resten af holdet, indtil der ikke er flere tilbage, som vil have autografer. Og så skal holdet ud backstage og lave interviews med forskellige e-sports-medier såsom Fragbite og HLTV.
Indfriede ikke forventningerne
Trods favoritstatus hos Danske Spil og kandidat til en topplacering hos flere udenlandske bookmakere og en vurdering til at være et af verdens bedste Counter-Strike-hold blev kvartfinalen endestationen for de fem danskere fra Team SoloMid. De tabte overraskende til det svenske hold Ninjas in Pyjamas og gik derfor slukørede hjem. Det blev dog alligevel til en gevinst på 10.000 dollar, svarende til cirka 68.000 kroner. Et resultat, der skuffede dem alle. Forberedelserne til turneringen havde ellers været optimale ifølge Nicolai Reedtz.
Da holdet røg ud til Ninjas in Pyjamas, skrev Nicolai Reedtz følgende på Twitter til sine 47.000 følgere:
- Klappen gik ikke ned. Jeg spillede dårligt i hele turneringen, og det er noget, jeg skal arbejde med. Undskyld til de rigtige fans og tak for support.
Da spillerne kom hjem, skulle de spille tre kampe i en online-turnering aftenen efter. Dem vandt de alle, og dermed kvalificerede de sig til en turnering i Los Angeles i december. Spillerne har nu to ugers ferie, men Nicolai Reedtz vil dog bruge noget af tiden på at træne. For han levede hverken op til sine egne eller omgivelsernes forventninger til turneringen i Cluj-Napoca.
Det dårlige resultat får dog ikke Nicolai Reedtz til at tænke på at stoppe. Der skal flere års dårlige resultater til, før det bliver en realitet. At spille computer er mere en hobby end et arbejde. Han glæder sig hver dag til at sætte sig foran computeren, starte spillet og skyde modstanderne med sine forskellige våben.
Nicolai Reedtz har planer om at fortsætte med at spille Counter-Strike, til han er i slutningen af tyverne. Så længe han stadig kan være med i eliten. Går Counter-Strike hen og bliver et arbejde frem for en hobby, stopper han. Og så vil han gerne arbejde med markedsføring. Inden for e-sport.
